Mirko Kripic

For omkring seks måneder siden ramte en stor sorg min familie: Min far gik bort. Et stykke tid efter

Maren var allerede fyldt 60 år. Det var ved at være tid til at gå på pension, men hun havde ingen hast.

Min kone lod sin mobil ligge på køkkenbordet, og på skærmen lyste en besked op: “Tak for en dejlig aften.

Min mand og jeg klarede os godt ved egen kraft, mens vores yngre søskende fik rundhåndet hjælp fra vores forældre.

Min søn blev gift, da han var 33 år gammel. I dag er det ikke usædvanligt, men i gamle dage ville det

Han så op på mig, for første gang i alle de år uden overlegenhed. I hans blik slog frygt, vrede og en

Der skete noget underligt og uforklarligt under drengen Olufs dåb. Ingen havde før set et barn skrige

Kære dagbog, I morges skete der noget, som jeg stadig tænker meget på. Far skulle ud af døren tidligt

Da stilheden blev så tung, at den næsten gjorde ondt, lød den første klapsalve som et skud.

Jeg har aldrig set min far, og min mor kiggede kun sjældent forbi. Først meget senere, da jeg var ældre