Maren var allerede fyldt 60 år. Det var ved at være tid til at gå på pension, men hun havde ingen hast. Den dag afsluttede hun sit arbejdstid, skiftede tøj og begav sig hjemad. Regnen silede ned, og hun havde ingen paraply. Hun trak hætten op om hovedet og gik mod busstoppestedet. Pludselig hørte hun en baby græde et spædbarn på få dage lå på bænken.
Hun tog det lille barn op i armene og begyndte at vugge og trøste ham. Derefter løb hun tilbage til sit arbejde, for barnet var drivvådt. Hun tilkaldte en børnelæge for at undersøge det lille barn. Det er en dreng. Han er omkring to uger gammel. En helt sund baby. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen skulle efterlade ham. Et barn som ham fortjener kærlighed og omsorg, sagde lægen.
Maren besluttede at blive på natarbejde; hun kunne alligevel næppe have sovet den nat. Netop da dukkede politiet op, og hun måtte afgive forklaring. Hele tiden havde Maren sørget for barnet hun lod ham ikke forlade sine arme et øjeblik.
To timer senere vendte betjentene tilbage sammen med et ungt par. Pigen græd stille, og drengen så helt bleg ud.
Må vi se ham? Det kunne være vores barn, hviskede pigen med bævende stemme.
De fik kitler på og gik ind på børneafdelingen. Så snart pigen fik øje på sin søn, brast hun i gråd. Hun krammede barnet tæt og nægtede at give slip. Maren forstod slet ikke, hvad der foregik. Først da forklarede en betjent situationen:
Signe og Jon havde hemmeligt set hinanden, for deres forældre var imod forholdet. Signes forældre var dog til nød begyndt at acceptere situationen, men Jons mor gjorde alt for at gøre livet surt for den unge pige, hun ikke ønskede som svigerdatter. Da drengen blev født, håbede de unge, at hun ville blive blød om hjertet og glæde sig over sit barnebarn. Men nej. Jons mor var overbevist om, at Signe havde fået barn med en anden. Det passede selvfølgelig ikke. Hun tilbød at passe barnet, mens de unge gik i biografen, men udnyttede situationen og efterlod drengen ude foran hospitalet.
Sådan blev historien, vi husker i dag, vendt. Nu er det nok, at den lille dreng ikke kommer til at se sin farmor igen.
