Mirko Kripic

Far, ææ! græd den krumme, indhyllede dreng i et alt for langt frakke, Søren, mens han viftede med den

Kære dagbog, I dag har jeg endelig sat en skjult kamera i min søns værelse for sikkerhedens skyld, siger

Det gik underlige drømmeagtigt, at Nina levede, som man siger, på den glatte vej, gik ned ad den kedelige

Det var som om det var i går, men når jeg ser tilbage på den forårsmorgen i København, kan jeg stadig