Mirko Kripic

21. november I dag stod jeg længe foran indgangen til mit nye lejlighedskompleks i Vanløse.

Jeg vil altid være hos dig Bare lad være med at starte igen! Vi har diskuteret det her tusind gange!

– Du kommer jo ikke med, sagde Mads uden at se på hende. Han stod foran spejlet i entréen og rettede

Faren havde altid drømt om at få en søn, men det blev en “nytteløs” datter, der kom til verden

Birgitte Sørensen opdager tilfældigt, at hendes mand, Henrik, har en affære med deres sommerhusnabo

Den sidste bøn “Nej, jeg kommer aldrig hjem igen…” sukkede Jens dybt, mens smerterne

Æblet Du er fuldstændig som din mor! Som hvad, mormor? Karen kom uvilkårligt til at skyde skuldrene frem

Mille, er du klar? Jeg kommer for sent i skole! Freja rystede Kristoffers sidste skjorte og hængte den

Nogle bekendte bad om at køre med i vores bil, og lovede at dele udgifterne. Da vi ankom, sagde de bare

Brev til far Du er godt nok en sjov fætter, Viggo! Det havde jeg ikke ventet af dig! Solvej gad ikke