FansMessi – Page 35 – Mirabile dictu

Без рубрики

Jeg hedder Patricia, er 49 år gammel og nattevagtsygeplejerske på Rigshospitalet. I mine 20 år på afdelingen har jeg oplevet det meste.

Mit navn er Birgitte og jeg er 49 år gammel. Jeg arbejder som nattevagt på Rigshospitalet i København.

Без рубрики

Lars Bendtsen voksede op uden sin far. Eller rettere sagt, han havde en far, men da Lars fyldte 4 år, omkom faderen.

Jeg voksede op uden min far. Eller rettere sagt, min far var der, men da jeg var fire år gammel, omkom han.

Без рубрики

SÅDAN PRÆSENTERDE MADS SIN KÆRESTE FOR SIN MOR…

HVORDAN LARS PRÆSENTEREDE SIN KÆRESTE FOR SIN MOR Mor, det her er min kæreste, Rikke Lars prøvede virkelig

Без рубрики

Olga var i gang med at lave hjemmelavet lecho, da hendes mand kom hjem fra arbejde. – Jeg er hjemme, – råbte Søren, gik ud i køkkenet og stivnede.

Olga stod i køkkenet og gjorde klar til at sylte peberfrugter, da døren gik op og Jesper trådte ind.

Без рубрики

Nikolaj kom til landsbyen for at besøge sin moster. Han gik hen til det velkendte hus, åbnede havelågen, og blev mødt i gården af Helle.

Niels steg ud på de mærkelige, bølgende brosten, rundt om ham voksede mælkebøtter højere end hans hoved

Без рубрики

Kollegaer og veninder misundte Svetlana – hun havde forført en moden, velhavende mand. Anders var femten år ældre end hende og direktør for virksomheden, hvor hun arbejdede.

Kære dagbog, Det føles mærkeligt at skrive det hele ned, men måske hjælper det mig med at finde lidt ro.

Без рубрики

I ti lange år blev jeg mobbet i min by: Folk hviskede bag min ryg, kaldte mig for luder og min lille søn for forældreløs.

Ti år. Ti lange år blev jeg mødt med hån og hviskende bagtaler i min by, Roskilde. Folk pegede fingre

Без рубрики

Jeg kravlede op ad stigen for at beskære de tørre grene på træet, men pludselig begyndte min hund at gø insisterende og hive i mine bukser for at få mig ned – først troede jeg bare, han var blevet tosset eller bare legede og kunne få mig til at falde ned fra stigen 😱😢

Det var for mange år siden, en af de tunge, skyfulde forårsmorgener i udkanten af Odense, at jeg fandt

Без рубрики

En vinterdag i 1943, på et iskoldt hospital et sted i Danmark, finder en udmattet kirurg en døende dreng i sneen – hans eneste eje er en gammel, slidt bamsekanin. Lægen søger ikke heltestatus, han beder blot om, at drengen får lidt suppe og lov at blive, uden at ane, at denne stille godhed vil sætte en kædereaktion i gang, som tyve år senere fører til et forunderligt gensyn.

Vinteren 1943 var usædvanligt streng i det kolde Nordsjælland. Selv de gamle grantræer, der omkransede

Без рубрики

Jeg låste døren til klasseværelset med en nøgle. Det metalliske klik rungede gennem stilheden som et pistolskud i den pludselige tavshed.

Jeg låste døren til klasselokalet med et diskret klik. Lyden rungede næsten teatralsk i stilheden og