Без рубрики
010
Tilgiv mig, min dreng.
Undskyld mig, min dreng. Det her er en historie om en familie, som de fleste i vores kvarter ville kalde
Mirabile dictu
Jeg var omkring fem eller seks år gammel, før jeg skulle starte i skole, i begyndelsen af 1990’erne, da to pensionister – Bedste Vera og Onkel Leif – flyttede fra byen ud til vores landsby for at bo
Jeg var omkring fem eller seks år gammel, endnu ikke begyndt i skole, helt i begyndelsen af halvfemserne
Mirabile dictu
Без рубрики
07
Konen på kopi – Når kærlighed og identitet sættes på prøve i Danmark
Konen i kopiform Er du sikker på, det ikke bliver for trangt? spurgte Lise, med tasken krydset over skulderen
Mirabile dictu
Без рубрики
08
Jeg giver ikke slip på hans bolig
– Hvorfor er du kommet? Johanne stod i døråbningen, urørlig. Hun havde hænderne på karmen, nærmest
Mirabile dictu
Da millioner så hendes historie – hele Danmark kunne ikke holde tårerne tilbage
Da hele landet ser hendes historie bryder Danmark ud i tårer I tre årtier anede ingen noget om hende.
Mirabile dictu
Без рубрики
013
Min mand kom hjem som en helt anden
– Har du husket at købe rugbrød? Han kigger på mig, som om jeg har spurgt på et sprog, han aldrig
Mirabile dictu
Без рубрики
06
Den ufærdiglæste bog
Så, Karen, jeg smutter nu! Du behøver ikke følge mig. Det bliver sent! Find lige skjorten og de blå bukser
Mirabile dictu
Без рубрики
026
Da min nabo bankede på døren klokken ti om aftenen, stod han med en fremmed nøgle i hånden.
Da min nabo bankede på min dør klokken ti om aftenen, havde han en fremmed nøgle i hånden. Jeg var alene
Mirabile dictu
Без рубрики
010
Jeg fandt min 87-årige far i køkkenet. Med rystende hænder prøvede han at skrabe tyk grød direkte op af gryden. Han havde ikke tændt for komfuret, fordi han var bange for at glemme at slukke for gassen, og til sidst give mig en “grund” til at tage ham med til byen, til et eller andet plejehjem.
Jeg fandt min 87-årige far i køkkenet. Hans hænder rystede, mens han forsøgte at skrabe den tunge grød
Mirabile dictu
Без рубрики
021
Jeg glemmer aldrig aftenen, hvor min svigermor besluttede at give mig noget “meget specielt”.
Jeg husker stadig den aften som var det i går, selvom det er mange år siden nu. Det var dén tirsdag
Mirabile dictu