Mirko Kripic

Tomrum – Du er blevet et tomrum, Gertrud. Forstår du det? Et tomt rum. Et sted uden noget.

Ringen på dugen Nej, sagde Anders, og i det ene korte ord lå så meget, at Tilde standsede midt i værelset

I tolv år kaldte min svigermor mig fremmed. Ved begravelsen åbnede min mand hendes smykkeskrin Tolv år

Hjemmeoptagelser Babymonitoren stod på kommoden og pegede ikke på Martins seng, men lige mod soveværelsesdøren.

Lugten af plejehjemmet Ved du, hvad du lugter af? Plejehjem. Kamfer og alderdom. Jeg kan ikke holde det

Mor Katrine Hvad er det, du piber sådan over? Du sætter dig bare her og græder, og der er i forvejen

Min familie Åh, for Søren, Freja, hvor er du dog smuk! Tine udbrød det nærmest i ærefrygt, da hun kom

En smuk eftertanke ord rækker næsten ikke For mange år siden levede en dansk kvinde, som havde et trist

Udsat liv Mor, må jeg tage et stykke slik fra æsken? Bare ét! Vær nu sød! Lise snoede sig som en ræv

– Du er virkelig en slikpapir, Eigil! Hvis jeg kunne, ville jeg give dig en god omgang ris, men