Mirko Kripic

Tre måneder efter, at han var taget til udlandet for et stort projekt, trådte den velhavende far, Christian

Mellem sandhed og drøm Der var engang i København, under en særlig kold og stille vinteraften, hvor snefnuggene

“Nå, så er de ankommet, herrerne?” Moderens stemme skar sig gennem den sitrende sommerstilhed

Jeg kørte tolv timer for at være med til mit barnebarns fødsel. På hospitalet sagde min søn: “

Kom ind, mor, vi har ventet på dig, sagde min søn, Jesper, mens svigerdatteren Katrine tog min frakke

Anna Birgitte Møller havde arbejdet på caféen Ved Broen i mere end seks år dengang. Hun kendte alle stamgæsterne

Når Valdemar kom på besøg hos Sille, kunne man nærmest se, hvordan hun blev mere fjollet for øjnene af én.

Fremmed i mit hjem Da Anders spurgte mig den aften mens han pakkede skoletasken til næste dag hvorfor

Den usynlige veninde Rundt om Anne-Marie var der allerede for tredje dag en masse elever, der kredsede.

I martsnummeret af skolebladet fra treoghalvfems stod der ud for mit efternavn: betalt. Initialerne ikke min mors.