Sofie Nielsen

Vær sød lad mig ikke være alene igen. Ikke i aften. Det var de sidste ord, 68-årige, pensionerede betjent

Hele mit liv sagde jeg, at jeg ikke havde brug for en far. Det var nemmere sådan. Da jeg var ti år gammel

I årevis var jeg en næsten usynlig skygge mellem reolerne i det store bibliotek på Rådhuspladsen i København.

“Find lige et værelse til mig,” proklamerede min svigermor straks hun trådte ind over dørtærsklen

Marie Olesen vågner klokken tre om natten, fordi hendes gamle mobiltelefon vibrerer stædigt på natbordet.

Nu kan jeg snart ikke vente længere! Anne havde længe ønsket sig et vellykket ægteskab. Hun havde allerede

– Karen, tag den her orkidé med dig, ellers ryger den ud, sagde Camilla og rakte mig bestemt den

Min største fejl var ikke, at jeg manglede penge. Det var, at jeg havde alt for meget stolthed.

SOM EN FUGL EFTER LOKKEFUGLEN Piger, man skal gifte sig én gang for alle. Vær tro mod din elskede til

Det gør stadig ondt I den her familie var det som om alle levede deres eget liv. Far, Henrik, havde udover