Mirko Kripic

Jeg flød gennem natten, som om jeg var landet i en version af København, hvor planerne blev tegnet med

Som en mærkelig drøm, hvor virkeligheden flyder som havet på en regnfuld morgen i København, gik jeg

Den stumme datter af storbonden Vinteren 1932 talte man ikke dage i den lille danske landsby Elmelund.

Frikadeller fra svigermor Mikkel og Agnes havde nu boet sammen i tre og et halvt år og i hele den tid

Dagbog, april Lise, jeg kan ikke mere, stemmen i telefonen lød ikke længere bedende, men konstaterende.

Da jeg åbnede klædeskabet på hotelværelset, fandt jeg i min mands kuffert en kjole, jeg aldrig før havde set.

Den usynlige hustru Rikke! lød en klar stemme, og veninden, rystende regndråberne af sin stærkt røde

Lørdag eftermiddag. Jeg gik ud på altanen for at tage tøjet ned, da jeg pludselig hørte underboen kalde

Fra skygge til lys. Sidder du nu igen og glor på de der håbløse serier? stemningen i stuen bliver pludselig

Far, jeg sagde nej. Kan du ikke høre mig? Det der skrammel skal smides ud, ikke slæbes ind i huset!