Sofie Nielsen

For langt ti, i en lørdag i efteråret, besluttede Signe sig for at tage til sine forældres hus.

Ingen lagde mærke til Birthe. Hverken i bussen, i apoteket eller i opgangen, hvor hun havde boet i over tyve år.

Tre dage efter begravelsen fandt Lærke den gamle æske. Den stod i kælderen bag en pose med juletræspynt

Da Mette trådte ind i sin fødeby efter tyve år, var den første, hun så, gamle Erik – engang postbud

Der hvor man ikke venter det Da Signe gik ud af opgangen, satte hendes hånd af sig selv ikke ringen på.

Den Vægtløse Tyngde Fra første øjekast ville ingen have mistanke om, at der var noget galt med Mads.

Mads satte de tunge vandspande på bænken i Bente Petersens forstue og var lige ved at gå, da den gamle

Alt, hvad der ikke blev sagt Da Søren fik opkaldet fra plejehjemmet, vækkede navnet Viggo Mikkelsen ikke

Ar og venskab: historien om en uovervindelig sjæl Vi sidder på Lises altan på 15. sal i en nybygget lejlighed

**Det mystiske tilflugtssted: caféen, hvor håbet fødes** Sofie, en sekstenårig pige med gnist i øjnene