Sofie Nielsen

*Prisen på mit navn: sandheden, der blev skjult for mig i tyve år* Jeg har altid båret min mors efternavn

Jytte sad i stuen og stirrede på tv-skærmen, hvor kedelige programmer skiftede hinanden i en uendelig strøm.

**Dagbogsnotat: Den dag, hvor skæbnen sprang ud af en vandpyt** I går aftes sad jeg alene i min lille

Døren til den lille, gamle lejlighed i en af Københavns forstader gik næsten med det samme op – som om

Den tunge byrde af erindring Døden af hans mor ramte ham som et slag, der ikke kunne undviges.

**Dagbogsnotat: Alder er ingen barriere** Jytte forberedte sig på sin tresårs fødselsdag. Tallet lød

Gaven om at redde: Hvordan et møde på en busstoppested genskabte mit barns liv Da Igor og jeg fik en

**Forsinket moderskab: hvordan foråret mindede mig om en synd, der ikke kan glemmes** Jeg, Anna, har

Tyve år sammen. Tyve år med samme efternavn, samme adresse, samme vej til arbejde. Og nu – separat madlavning.

Ingen papirer? Ikke engang et pas eller et navn? spurgte Mette Christensen og kiggede på journalen.