Sofie Nielsen

Jeg sad alene i min lille sundhedskiosk i den lille landsby ved Nørre Å, mens de gamle døre på væggen

Stå stille, sig ingenting, du er i fare. Så sagde den unge kvinde uden husly, da hun trak den store magnat

Hej, du, så forestil dig Jens Petersen, der lige er nået sit syttiende år, har opdraget tre børn.

En ensom, bedrøvet mor sad alene i et bryllup, genstand for alles hån, da en skyggefuld underworldleder

Hej, jeg vil lige fortælle dig den her historie, som jeg altid tænker på, når regnen trommer på vinduet.

Jeg er en udmattet enlig mor, der arbejder som renholder. På vej hjem fandt jeg en frossen nyfødt forladt

Jeg lover at elske din søn som min egen. Hvil i fred Rasmus var en mand, som havde næsten alt.

Tanja Sørensen sad i sit kolde lille hus, hvor fugtig lugt hængte som en tung tåge. Ingen havde sat orden

Han snublede gennem de mørke gader i København, halvt væk på grund af en god portion spiritus.

Lykke sad på hospitalssengen, trængte benene sammen og gentog irritabelt: Jeg har ikke brug for ham.