Sofie Nielsen

Den lyse midsommerstråle kastede sit varme lys over den danske landsby. På gaden var luften fyldt med

Kirsten, slipset! beordrede Jens Rasmussen, mens han trak kraven på den hvide skjorte op. Han tog slipset

Kære dagbog, Mandens komatose strakte sig over en uge, og jeg sad ved hans side i den hvide seng på Aarhus

Jeg husker, hvordan Tilde kom ind i børnehjemmet for en måned siden. Hun var kommet dertil, fordi hendes

Kære dagbog, I dag har jeg stået med den tunge fornemmelse, at jeg ikke kan flygte fra min egen arv.

Kære dagbog, I dag gik jeg én gang mere forbi den unge kvinde, som altid sniger sig ud på trappen med

Markedspladsen i Aarhus sumrede som hver lørdag: boder overalt, sælgere i fart, folk der stoppede ved

Gud velsigne ham. Er du hustruen til den afdøde? Jeg har noget vigtigt at fortælle, noget han efterlod

Kære dagbog, I dag vågnede jeg til mors grynt. Jeg smøg mig ind på hendes seng og spurgte: Mor, gør det ondt?

Lene, hvor er du på vej hen? spurgte Mikkel overrasket, da han så sin kone gøre sig klar til at sove.