Sofie Nielsen

Alt blev forvandlet på et øjeblik. Den dag holdt vi familiefødselsdag min mand, vores datter og jeg fejrede

Min svigerdatter sagde, at de kun havde inviteret mig af medlidenhed, så jeg ikke skulle blive for længe.

15. oktober kl. 17.15 Jeg har netop hældt te i den gamle køkkenur, som min mor gav mig, og så kiggede

Min mand havde en mormor, som han tilbragte hver sommer hos. Det generede hende aldrig. Dengang havde

STOR FAMILIE Mor, far har igen taget penge Lærke sprang mod skabet, gravede frem en bunke gemte kroner

Mikkel, Mikkel, stå op, Mille skriger igjen! Jeg husker hvordan lille Anders klønet i min trøye mens

Glem mig for altid Glem, at du nogensinde har haft en datter, sagde min datter Freja, som om hun skar

I en lille landsby ved navn Skovby afholdes der i dag et bryllup, som får hele bygden til at stå på hovedet.

Jeg husker den novemberaften som om den er i går. Regnen pisker ned, sneen pletter ruden, og vinden hyler

Da Astrid var 6 år gammel, mistede jeg min kone. Intet var det samme efter hendes død. Til min kones