Sofie Nielsen

“Vi har solgt dig huset. Vi har ret til at blive boende en uge endnu,” sagde de tidligere ejere.

I omkring et år havde min søn boet hos Alberte, men vi kendte aldrig hendes forældre. Det føltes underligt

Det siger næsten sig selv, at det hele er min skyld! græd min kærestes søster fortvivlet. Jeg havde aldrig

Mor, han vil have, at jeg skal gøre det for ham Han siger, at alle gode kvinder kan Og jeg er ikke god?

Jeg græd længe.Ikke stille, ikke diskret men som mennesker græder, når de alt for længe har bidt tænderne sammen.

Nå, hvorfor sidder du bare og tavser? Jeg tror, jeg gjorde mig ret forståelig. Enten bygger vi det hus

Man henter ofte børn fra børnehjem, men jeg beslutter mig for at tage min farmor med hjem fra plejehjemmet.

For mange år siden var jeg på besøg hos min svigerdatter, og der var en kvinde, som stod for huset og

At forblive et menneske Jeg husker endnu midt-december, dengang for år tilbage, i en af de mindre danske

Så forestil dig det her: gymnasieårets 15-års jubilæum på en oktober-aften, København er omsvøbt af regn