Marie og jeg har altid været tæt forbundne, helt siden barndommen, og livet har kun styrket vores bånd. Hun flyttede til København for at studere på universitetet og blev boende dér, fandt sig et arbejde og lejede en lejlighed. Selvom afstanden mellem os blev større, mistede vi aldrig kontakten. Hun kom hjem i ferierne, og vi talte ofte i telefonen. Som tyveårig blev jeg gift og fik en datter. For et år siden besluttede min mand og jeg at flytte til hovedstaden, og som det nu engang sker, lejede vi en lejlighed i samme kvarter som Marie.
Marie var nu blevet syvogtyve, og hun havde været alene hele den tid. Det undrede mig, for hun var både smuk og meget tiltalende. For nylig fortalte hun dog, at hun endelig havde fået en kæreste. Jeg blev oprigtigt glad på hendes vegne og spurgte ivrigt, om hun ikke snart ville præsentere ham for os. Hun svarede lidt hemmelighedsfuldt, at det ikke lige var tid endnu.
Det blev dog til et møde en måneds tid senere. William var flyttet ind hos hende, og hendes søster inviterede min mand og mig over på besøg. Første gang jeg så Maries forlovede, blev jeg ganske overrasket. Han så betydeligt ældre ud end de tredive, han skulle forestille, og ansigtet bar præg af et hårdt liv og gamle vaner. Han virkede sjusket, nærmest som én uden tag over hovedet. Min mand og jeg udvekslede bekymrede blikke. Det gik hurtigt op for mig, at William hverken havde arbejde eller uddannelse, han havde blot ni års skolegang bag sig.
Det var svært for mig at forstå, hvordan min søster, som altid havde været så intelligent og veluddannet, kunne ende med sådan en mand. Jeg forsøgte at tale med hende om mine bekymringer, men hun blev vred, og bad mig holde mig ude af hendes liv. Hun sagde endda, at hun ønskede sig et barn sammen med ham, hvilket nærmest skræmte mig. Tanken om, at hun skulle blive mor med netop ham, gjorde mig urolig. Jeg kunne ikke begribe, hvorfor hun havde valgt ham uanset hvor forskellig folks smag er, syntes det meningsløst for mig, og det har jeg tænkt over mange gange siden.
