Mine venner, Daniel og Tilde, bor tæt på havet i Aarhus. Sidste sommer deltog det unge par i en barnedåb, hvor Daniel skulle være gudfar. Efter ceremonien i kirken, som det er tradition her, blev der holdt en fest. Her mødte de gudfarens bedsteforældre. Hele aftenen kunne de ikke lade være med at glæde sig over, at deres barnebarn havde fået så fin en gudfar. Det var tydeligt, at de var stolte af at være forbundet med en mand som Daniel, som de virkelig beundrede.
De var især begejstrede over, at Tilde og hendes mand boede ved havet.
Sikke en fantastisk gudfar, udbrød bedstemoren igen og igen. Og så ovenikøbet ved havet det er da helt vidunderligt! Nu har vi nogen at besøge, når vi trænger til frisk havluft. Og så slipper vi for at betale dyre sommerhuspriser. Familie er nu noget særligt. Hvor er det skønt, Daniel, hvor dejligt at vi er i familie med dig!
Ingen havde nok forventet, at gudbarnets bedstemor ville holde sit ord så hurtigt. For blot et par uger senere stod hun der. Gudbarnets far, Jakob, havde dog ringet tidligere og spurgt Daniel, om hans forældre kunne komme og bo et par dage, tre eller fire ville passe fint. Tilde og Daniel ventede dog lidt med svaret, men besluttede efter en snak derhjemme at byde dem velkommen. Det ville jo være uhøfligt at sige nej. Det var højsommer, og både Tilde og Daniel var på arbejde hele dagen, så det med gæster passede egentlig dårligt. Tilde blev nødt til at tage fri fra sit job for at kunne tage ordentligt imod dem.
Bedsteforældrene kom, blev en lille uge, nød stranden og rolige stunder, og til sidst, med taknemmelige miner, pakkede de taskerne og tog hjem igen.
Alt taget i betragtning, især fordi Daniel og Tilde kun har en lille lejlighed med to værelser, besluttede Tilde sig for, at næste gang måtte hun sige fra, hvis bedsteforældrene endnu engang fik lyst til at gøre dem glade med et besøg. Venner og gudbarn var altid hjerteligt velkomne det bragte glæde. Men venners forældre blev for meget. Særligt i højsæsonen, når pengene bør spares til vinterens faste udgifter.
Da jeg hørte om det hele, kunne jeg kun undre mig. Vennernes forældre, som begge for længst er fyldt treds, har opdraget både børn og børnebørn. Men skulle det nu være nødvendigt at udnytte familiebåndene og bruge deres venner som gratis feriebolig ved havet?
Sådan ser det ud, og de gav endda udtryk for, at de meget gerne ville komme igen…
