Victor kører i sin lastbil gennem de danske landeveje en sen aften. Han er netop kommet ud af en lille landsby, da han i vejkanten får øje på en ung kvinde. Omkring dem er der tomt og mørkt, ingen andre biler kører forbi. Han bremser bilen helt ned.
Kan jeg få et lift? spørger kvinden lavmælt.
Ja, selvfølgelig. Der kommer ikke mange biler forbi nu. Du har vel ventet længe?
Ja, siger hun, og pludselig begynder tårerne at trille ned ad hendes kinder. Victor ser overrasket på hende.
Victor sidder bag rattet i sin Scania-lastbil, og i kabinen dufter der af lune kartoffelmadder og hjemmebagte frikadeller, som hans mor har smurt til ham til frokost. I dag er det helligdag, men jobbet skal passes han skal levere varer til et supermarked i Odense.
Han rækker ud, tager en stadig lun frikadellemad og nyder den, mens han lytter til glad popmusik fra P4. Stemningen løfter sig.
Det er blevet helt mørkt, da Victor kører forbi en buslomme i udkanten af endnu en landsby. I forlygternes skær ser han en ung kvinde, der rækker hånden ud for at prøve at standse en bil.
Hun skynder sig hen til lastbilen, da han standser.
Kan jeg køre med dig et stykke? spørger hun.
Hun fryser tydeligt.
Selvfølgelig. Hop ind. Der kører ikke mange biler nu, klokken er mange. Har du ventet længe?
Rigtig længe, svarer hun, og pludselig strømmer gråden ud af hende.
Victor kigger forbavset på hende.
Er der sket noget? spørger han forsigtigt.
Snøftende begynder hun at forklare:
Jeg hedder Rigmor. I dag er det Helligtrekongersaften, og i weekenden har vi fri. En kollega inviterede mig ud på landet, hvor de holder en lille fest i hendes sommerhus. Hendes mand skulle grille pølser, vi skulle hygge os og fejre lidt efter jul. Hun sagde, jeg skulle ringe, når jeg ankom, og så ville hun hente mig ved stoppestedet ved Brugsen.
Jeg sagde ja, for jeg gik fra min kæreste før jul, og hun syntes ikke, jeg skulle sidde alene.
Så jeg satte mig på bussen mod Langeskov, stod af, ringede til hende men hun sagde, jeg lige skulle vente i Brugsen fem minutter, så ville hun komme.
Men da jeg kiggede mig omkring, kunne jeg ikke se andet end marker, og landsbyen lå 300 meter væk.
Da min bus kørte væk, så jeg, at skiltet på den sagde noget andet: Tommerup. Jeg havde taget den forkerte bus, og det rigtige sted lå på den modsatte side af byen.
Bussen var for længst væk… Jeg råbte endda efter den, men chaufføren hørte mig ikke. Efter et par timer opdagede jeg, at det havde været den sidste bus den aften.
Ingen biler kørte i retning mod byen. Jeg prøvede at gå ind til landsbyen, men besluttede at prøve at blaffe. Så der sad jeg eh, faktisk stod i næsten tre timer.
Havde du ikke stoppet, ved jeg ikke, hvad jeg havde gjort. Tusind tak…
Skal vi ikke bare sige du til hinanden? smiler Victor venligt.
Rigmor nikker og smiler forsigtigt tilbage.
Victor holder meget af hende fra første øjeblik: hun er køn, nede på jorden og ikke spor snobbet. En selvstændig type, tænker han. Han stopper bilen, smiler og siger:
Nu hvor du er blevet varmet op, er det vist også tid til lidt at spise. Min mor bager verdens bedste kartoffelboller.
De deler deres mad. Rigmor har lidt spegepølse, ost og en plade mørk chokolade i tasken.
Da de senere lægger sig til at sove, Rigmor ovenpå, Victor på forsæderne, vender hun sig pludselig og spørger:
Victor, er du gift?
Nej.
Hvorfor ikke?
Jeg har først lige mødt en pige, der virkelig har gjort indtryk på mig, men jeg har ikke fortalt hende det endnu.
Det forstår jeg.
Sov godt jeg skal afsted i morgen, hvis jeg skal nå at aflevere varerne.
Resten af turen går godt, og Rigmor griner og siger, det er hendes livs første eventyr, og at hun faktisk er glad for, det gik galt.
Undervejs bliver Victor mere og mere sikker på, at skæbnen har sendt ham en vidunderlig pige.
Da de nærmer sig Odense igen, beder han forsigtigt Rigmor om hendes telefonnummer.
Hvad med den pige, du synes om?
Det var dig, jeg mente, griner han. Jeg kan virkelig godt lide dig og håber, vi kan lære hinanden bedre at kende, hvis du har lyst.
Jeg vil meget gerne, du er virkelig en mand, man kan stole på. Du hjalp mig, da jeg var i knibe, og du har taget dig så pænt af mig hele natten.
Victor og Rigmor bliver gift i april. Sådan er livet fuld af overraskelser og lidt dansk lykke.
