” Hvis du vidste, hvad din søster laver i hovedstaden, ville du slet ikke nævne hende. Og slet ikke prale,” mumlede Erik for sig selv, mens han stod et par skridt fra kvinderne. Han ville gerne hjem, men hans mor havde endnu ikke færdiggjort sine indkøb. Når faren var på arbejde, var det hans pligt at bære poserne.
” Min datter er så klog!” pralede Mette overfor naboerne. “Hun bestod alle sine eksamener med topkarakterer! Og hun tjener endda lidt ekstra hun tager ikke en eneste krone fra os!”
” Jeg misunder dig, Mette!” sukkede den anden kvinde. “Mine børn kan kun bede om penge. De gider ikke engang læse. Maria siger, hun vil giftes lige efter gymnasiet, så manden kan forsørge hende. Og min søn åh!” Hun viftede afværgende med hånden. “Men din Astrid er virkelig flittig hun vil klare sig selv.”
” Ja, helt sikkert,” hviskede Erik lavmælt. Han ville gerne hjem, men hans mor var ikke færdig med at prale.
” Sagde du noget?” Mette så irriteret på ham. Kunne han ikke vente fem minutter? Hun havde endnu ikke fortalt alt.
” Ja, mor. Jeg skal lave en præsentation og skrive en stil i morgen. Måske kan du prale en anden gang?” svarede han roligt.
” Du og din far! I lader mig aldrig tale færdig! Nå, kom så.”
Erik trak på skuldrene og bemærkede naboernes lettelse. De var nok også trætte af at høre på Mettes evige pral om datteren, som om Astrid var perfekt og alle burde efterligne hende.
Men han kendte sandheden. Han vidste det, men tav. Han ville ikke gøre sin mor ked af det.
***
” Bor Astrid Møller her?” En kold stemme fik Mette til at fryse. En velklædt dame stod foran døren, ledsaget af to mænd, der ikke ligefrem så venlige ud.
” Min datter bor i København. Hun studerer på universitetet,” svarede Mette stolt. “Hvad vil I med hende?”
” På universitetet? Astrid? Er du seriøs?” Damen lo hånligt. “Hun blev smidt ud efter første semester. Hun bestod ingen eksaminer ikke underligt, når hun aldrig mødte op. Hun var mere optaget af at finde en rig mand.”
” Hvor vover du at bagtale min datter! Jeg anmelder dig for injurier!” Mette hørte døre åbne i opgangen og tav pludselig. At lukke damen ind ville være at indrømme, at hun havde ret. Men at nægte hende adgang? Hvad ville folk så ikke tro?
” Kom indenfor,” sagde Erik og afbrød hendes tøven. “Der er ingen grund til at give stof til sladder. Mor, luk dem ind.”
” Men Erik!”
” Luk dem ind.”
I dette øjeblik virkede den sekstenårige dreng ældre end sin alder. Han førte gæsterne ind i stuen, hvor damen satte sig i lænestolen. Mændene blev stående.
” Erik! Hvordan kan du invitere dem ind! Hørte du ikke, hvad hun sagde om Astrid?”
” Jo. Derfor lukkede jeg dem ind,” svarede han irriteret. Mens faren var på forretningsrejse, var det hans ansvar at begrænse skaden.
” Hvad mener du”
” Du kender nok din søster bedre,” sagde damen hånligt. “Ved du, hvor hun er nu?”
” I København, det er rigtigt nok. Men hun bor ikke på kollegiet,” sagde Erik med et skævt smil. “Hun lejer en lejlighed, betalt af en mand. Og nej, jeg kender ikke adressen. Men jeg ved, at manden er gift, tyve år ældre end hende, og har tre voksne børn. Og han er absurd rig.”
” Er manden tilfældigvis ved navn Gustav?”
” Lad mig gætte er du hans hustru?” Erik spændte sig. Hvad havde hans søster rodet sig ind i?
” Gudskelov, nej. Jeg er hans søster, og jeg er træt af hans tåbeligheder,” svarede damen køligt. “Gustav har en dejlig kone, datter af vores vigtigste forretningspartner. Og hun bliver meget ked af, når der dukker unge piger op ved hans side. Hun kunne nemt finde på at skille sig.”
” Og det kan I selvfølgelig ikke have?”
” Klog dreng,” mumlede damen. “Har du nogen anelse om, hvor din frække søster er nu?”
” Nej, men hendes veninde ved det måske. Jeg kan kontakte hende, men først vil jeg høre, hvad I har tænkt jer. Jeg har kun én søster, skal du vide.”
” Erik, hvad foregår der? Hvem er Gustav? Hvilken lejlighed? Hvad er der sket med min datter?” Mettes ansigt fortrak sig af chok. Erik skyndte sig efter hendes beroligende piller.
” Skal vi ringe efter en læge?” Damen lød pludselig skyldbetynget.
Erik rystede på hovedet. Selvfølgelig havde han allerede ringet efter hjælp. Han havde gjort det, da han hentede pillerne.
” Erik Hvordan vidste du alt dette?” hulkede Mette og nægtede at tro på sandheden. Hendes datter en elskerinde? Hvordan kunne hun leve med det?
” Da Astrid sidst var hjemme, var hendes telefon i stykker, husker du? Hun lånte min computer for at skrive med sin veninde. Og hun loggede ikke ud. Så jeg læste deres samtale, blev nysgerrig, og spurgte hende direkte. Hun benægtede intet. Hun bad mig bare om ikke at fortælle dig noget.”
Erik følte med sin mor. Hun var en god og venlig kvinde hendes eneste fejl var at elske at prale af sine børns succeser. Selv rødmede han altid, når hun fortalte om hans priser og medaljer.
Da Mette endelig lå i seng under lægens opsyn, vendte Erik tilbage til gæsterne. Han ville gerne vide, hvad de havde tænkt sig at gøre ved hans søster.
” Hvad vil I gøre?”
” Ikke noget voldsomt. Jeg giver hende penge og introducerer hende til nogle mænd. Ugifte, selvfølgelig. Hvis hun er klog nok, kan hun måske finde en mand.”
” Okay, vent et øjeblik,” sukkede Erik og forberedte sig på en ubehagelig samtale. Astrids veninde var umulig. Men han fandt en undskyldning hendes “perfekte eksamener.” Måske ville broren give hende en gave? Og når hun boede så langt væk, kunne kun en kurér hjælpe.
” Her,” sagde Erik og rakte damen en seddel. “Jeg håber, du holder dit løfte.”
” Det gør jeg.”
Da hun forlod lejligheden, sagde hun højt, tydeligt beregnet til naboernes ører:
” Undskyld, at jeg forstyrrede jer, men det var den eneste måde at tale i fred på. J
