Vi tog en treårig dreng ind, men min mand fik panik under hans første bad og råbte: “Vi må aflevere ham tilbage!”
Drømmen om et barn fyldte Ella og Eriks hjerter så stærkt, at den drev dem til at gøre alt for at få den til at gå i opfyldelse.
Efter mange fejlslagne forsøg på at blive gravide og mange penge brugt på behandlinger og IVF, indså de, at de ikke selv kunne få et barn.
Derfor besluttede de sig for at adoptere. Men det var lettere sagt end gjort.
Erik var meget optaget af at drive sin virksomhed, så det var Ella, der stod for processen. Hun kontaktede bureauer, udfyldte papirer og gennemgik lister over børn, der havde brug for et kærligt hjem.
Da hun kiggede igennem dokumenterne, fangede en treårig dreng hendes opmærksomhed.
De havde egentlig ønsket sig en spædbaby, men chancerne for det var små, så de besluttede at åbne deres hjerter for et ældre barn.
Drengen, Ella adopterede, havde de smukkeste øjne hun nogensinde havde set blå som en sommerhimmel. Da hun så hans billede, føltes det, som om hun altid havde kendt ham.
Efter at have talt med Erik, tog de Lukas med hjem.
Han var den sødeste dreng, og han faldt hurtigt til. Allerede de første uger begyndte han at kalde Ella for mor.
Alt gik perfekt. Ellas største ønske om at blive mor gik i opfyldelse, og hun var den lykkeligste person på jorden. Livet føltes godt, og hun var taknemmelig for, at tingene endte så godt for hende og hendes mand.
Men en aften ændrede alt sig.
Lukas skulle i bad, og Erik tilbød at bade ham. Ella var glad, fordi Erik tog sin nye rolle alvorligt, og hun tænkte, at far og søn kunne styrke deres bånd ved at have tid sammen.
Men lige da Erik hjalp Lukas med at tøjret af og sætte sig i badekarret, udbrød han pludselig: “Vi må aflevere ham tilbage!”
Ella stivnede. “Hvad foregår der?” spurgte hun.
“Erik, hvordan kan vi bare aflevere et barn?”
Men Erik lød besluttet. Hele oplevelsen var overvældende, og han følte, han ikke kunne styre det nye liv.
Ella var ulykkelig. Hun kunne ikke tro, hvad hun hørte. Det var ikke ligesom ham at skifte mening så pludseligt. Men hun fornemmede, at der var mere, end han fortalte.
Natten var lang. Ella kunne ikke sove. Men så faldt hun på noget.
Hun bemærkede, at Lukas havde et fødselsmærke under foden præcis hvor Erik også havde et. Hun gik ind til Lukas og undersøgte det nærmere. Da opdagede hun, at mærket lignede Eriks på en prik.
Næste morgen spurgte hun Erik, om der var noget, han skulle fortælle. Han indrømmede, at han ville aflevere Lukas tilbage, fordi han troede, han var hans biologiske søn. Da han så mærket, blev han chokeret.
Sandheden var, at Erik engang havde en affære med en kvinde, han mødte i en bar. Han sagde, det kun var en engangsoplevelse, men han havde bedraget Ella, da hun var aller mest sårbar og gik igennem de hårde IVF-behandlinger.
Det var tydeligt, at Erik fortrydte at bryde sin kones tillid, men bedraget kunne Ella ikke acceptere. Hun kunne ikke længere leve med Erik.
Erik forsvandt ikke helt ud af sin søns liv, men deres kontakt begrænsedes til sjældne besøg og fødselsdagsgaver sendt med posten.
Ella vidste, hun havde taget den rigtige beslutning for sig selv og Lukas. Øjeblikket, hvor hun indså, at Erik var villig til at opgive sin søn for at skjule sin affære…
