Fordi det var mig, der forlod familien for en anden mand og dermed fik ægteskabet til at gå i stykker, mente Henrik, at jeg var forpligtet til at kompensere ham for hans knuste hjerte. Han lod mig ikke tage vores søn med, og min søn ville alligevel kun bo hos sin far og ikke mig. Selvom det gjorde ondt, kunne jeg hverken overtale ham eller tvinge ham med mig. Vi fik hurtigt ordnet det hele; de lod mig gå, og til gengæld overførte jeg penge til dem en eller to gange om måneden. Min eksmand arbejdede dengang og tjente til dagen og vejen, men da han fandt ud af, at jeg havde godt med penge og at min nye kæreste også smed lidt i puljen, så vores søn aldrig manglede noget sagde han sit arbejde op og begyndte at leve af vores penge.
Som årene gik, forkælede Henrik vores dreng fuldstændig. Der blev hentet take-away fra restauranter, han kunne blive hjemme fra skole så tit han ville, og de tog på dyre ferier og fyldte hjemmet op med det nyeste elektronik. Det kunne jeg mærke på min søns holdning han begyndte at tage tingene for givet og opsøgte mig mindre og mindre. Uanset hvad jeg købte eller gjorde for ham, så sørgede far altid for noget større og vildere ironisk nok stadig for mine penge. Drengen på bare elleve tænkte slet ikke over, hvordan det kunne være, at faren var så velhavende, nu hvor han ellers altid bare gik hjemme.
Min nuværende mand foreslog på et tidspunkt, at jeg måske gav dem for mange penge. Vi begyndte også at tænke over vores søns fremtid, især i forhold til studier, og blev enige om, at det ville være klogere at spare op til det, fremfor at lade min eksmand bruge det hele på ligegyldige ting. Jeg tog en snak med Henrik, hvor jeg forklarede, at jeg havde bidraget længe nok, og at det nu var hans ansvar at tage sig af de daglige udgifter jeg ville i stedet fokusere på vores søns fremtid. Så fik jeg naturligvis at vide, hvilken elendig mor og kvinde jeg var, og han truede med at hive mig i retten og kræve børnepenge, fordi jeg reelt aldrig havde betalt noget.
Jeg rådførte mig hos advokater, og de sagde til mig, at jeg ikke skulle lade mig skræmme han kunne ikke gøre noget. Faktisk havde han ikke haft et arbejde i flere år og havde udelukkende levet af mine penge. Alligevel sidder jeg nu tilbage med en følelse af at have tabt alt. Min søn er endnu mere vred på mig nu og tror, at jeg ikke vil hjælpe hans far.
