Jeg havde endelig en fridag, og jeg brugte den på at tage mig af alle de små opgaver hjemme. Midt i det hele ringede en bekendt, og fortalte uden omsvøb, at hun og hendes søn kom forbi lige om lidt. Uanset hvor meget jeg prøvede at forklare, at jeg var i gang med at gøre rent, lod det til, at hun slet ikke lyttede.
Ti minutter senere stod de i min entré. Jeg var ikke særlig begejstret for, at Mikkel skulle være her, for han var kendt for at være lidt af en ballademager.
Vi sad i køkkenet med kaffe, og min venindes søn sad og så tegnefilm. Pludselig lød der et ordentligt brag fra stuen. Jeg gik derind, og så, at akvariet var smadret. Fiskene lå spredt ud over gulvtæppet, og vandet havde fundet vej ud i alle retninger.
Min veninde fløj straks hen til Mikkel for at sikre sig, at han ikke var kommet til skade. Jeg begyndte straks at tørre vandet op med klude, så jeg ikke skulle risikere at oversvømme naboen. Da jeg endelig havde fået styr på det værste, meldte min veninde, at de skulle hjem.
Måske kan du hjælpe mig med at få tæppet til renseri? spurgte jeg. Nej, min søn er meget forskrækket, vi skal have ro på ham.
Da jeg spurgte Mikkel, hvorfor han havde været ved akvariet, forklarede han, at der var fløjet et papirfly ind, og at han ville hente det. Det sære var, at der ikke var noget papirfly at se nogen steder. Mikkel pegede hen mod skabet og sagde, det var derfra, han havde taget det. Jeg opdagede, at han havde klippet det ud af min vielsesattest.
Så må du jo bare få lavet en kopi. Det er vel ikke så slemt.
Ja, hvorfor skulle jeg gå op i det? Jeg kan jo bare købe nyt akvarium, bestille en ny attest, og betale for nabos gulvreparation. Som om det ikke var nok, fik jeg også at vide, det var min egen skyld, fordi jeg havde lagt det så tydeligt frem.
Da gæsterne var taget afsted, gik jeg op til naboen og sikrede mig, at alt var i orden. Jeg fik ryddet op og lagde mig for at hvile. Senere på aftenen tikkede der en besked ind fra veninden, hvor hun skrev, jeg skyldte hende penge de havde nemlig været ved en psykolog fordi Mikkel var blevet bange. Jeg svarede ikke, men blokerede hendes nummer.
Nu hvor jeg ser tilbage på dagen, har jeg lært, at jeg må passe bedre på hvem jeg lukker ind i mit hjem, især på mine sjældne fridage.
