**Dagbogsnotat**
“Vi elsker dig, søn, men besøg os ikke mere.”
Et ældre ægtepar boede hele deres liv i et lille hus, der var lige så gammelt som de selv. Flytte ville de ikke.
Om aftenen mindedes de ofte deres liv, alle de lykkelige stunder, som der havde været mange af. Børnene var længst voksne og havde deres egne familier. Datteren, Mette, boede i nabolandsbyen, så hun besøgte dem ofte, og børnebørnene sørgede for, at der aldrig blev kedeligt. Men sønnen, Anders, var flyttet langt væk. Fem år var gået, siden han sidst havde været på besøg. Han var fanget i arbejde og andre pligter og tilbragte ofte ferien med sin kone i udlandet. For nylig ringede han og sagde, han ville komme.
Forældrene blev glade. Faren cyklede straks efter madvarer, mens moren tænkte på, hvad hun kunne lave af lækkerier til deres søn. De tællede dagene til hans ankomst. Anders havde for nylig giftet sig igen hans første kone, Louise, havde elsket at rejse, så de blev skilt. Børn havde de ikke, og nu byggede han et nyt liv.
Anders ankom sent om aftenen, spiste aftensmad og gik straks i seng. Forældrene satte sig stille ved hans side for blot at se på ham. Snakke kunne de ikke, rejsen havde trættet ham.
Faren smilede:
*”Vores søn skal sove godt, og i morgen hjælper han med at hakke brænde. Vi skal have møg ud af stalden, hente en juletræsgran og pynte huset som i gamle dage det er år siden, vi sidst havde juletræ.”*
Moren tilføjede:
*”Og gulvet i spisekammeret skal fixes, ellers falder vi snart igennem.”*
Faren gik i seng, men moren kunne ikke lade være med at rette på dynen eller puderne.
Tidligt næste morgen tændte faren for ovnen, så det blev varmt, når Anders vågnede. Moren bagte kager. Anders stod først op ved middagstid og sagde, han ikke havde sovet så godt i lang tid. Efter morgenmad tændte han for fjernsynet og satte sig til rette.
Moren spurgte:
*”Anders, kan du ikke hjælpe din far med brændet?”*
*”Mor, jeg er kun her et par dage. Lad far tænde for saunaen.”*
De ældre hentede sammen vand fra brønden til saunaen uden et ord.
Ved frokost bad faren:
*”Møget i stalden skal ud. Du er ung og stærk gør du det ikke?”*
*”Hvad tænker du, far? Tror du ikke, jeg er træt efter arbejde i byen? Jeg kom for at slappe af, ikke arbejde.”*
Efter saunaen åbnede Anders sin medbragte snaps og brokkede sig over livet. Hele dagen lyttede forældrene, mens han fortalte om sin dyre lejlighed, sin racehund, og hvordan kvinderne altid var umulige, og arbejdet kedeligt.
Til sidst gik forældrene i seng. Anders følte sig fornærmet og sagde, han ville til sin søster hos dem var der kedeligt. Moren græd og bad ham ikke køre, tog bilnøglerne. Anders truede næsten med at smadre døren, gik ind, satte fjernsynet på fuld blæs.
De ældre kunne ikke sove. Faren gik ind og så, at Anders allerede snorkede. Han slukkede fjernsynet og lagde sig til at sove.
Næste morgen gik Anders en tur i skoven. Han frøs og kom hjem, glad for varmen og varm te, mens han sad på sofaen. Han huskede ikke dagen før. Men moren havde ondt i hovedet hele dagen.
De pakkede en taske med hjemmelavede godter til ham, og Anders takkede ja.
*”Så meget I har lavet! Min kone vil blive glad hun har aldrig smagt så lækkert syltetøj. Vi har selvfølgelig alt, men jeg tager det med for jeres skyld. Jeg glemte julegaver, men det gør ikke noget næste gang.”*
Moren tørrede en tåre og sagde:
*”Kom ikke mere, søn. Vi elsker dig, men du kan lige så godt ligge på sofaen derhjemme. Dit fjernsyn er bedre end vores.”*
Anders forstod, han havde såret dem, men vidste ikke, hvad han skulle sige. Han vinkede, kørte tilbage til byen, hvor hans sædvanlige kaos ventede.
**Lærdom:** Kærlighed kræver mere end blot ord den kræver tid, hensyn og forståelse.
