Vi byttede ægtemænd med veninder.
– Anders forstår mig bare ikke, – klagede Mette. – Jeg beder ham om én ting, og så gør han noget helt andet! Som om det med vilje. Og forresten, Anders er blevet så grov og uopmærksom på det seneste!
Mette og Ida var bedste veninder, og nu sad de på en café og betroede sig til hinanden, mens de klagede over deres mænd.
– Og min Nikolaj er alt for blød og en smule kujonagtig, – sukkede Ida. – I går gik vi i biografen, og så begyndte en træls fyr at rette opmærksomhed mod mig. Men Nikolaj gjorde ingenting. Han smilede bare, og så gik vi.
– Måske blev han glad for, at du er populær, – fnisede Mette. – Anders ville bare have begyndt at slås. Det kan jeg heller ikke lide ved ham, han eksploderer for hurtigt.
– Nå, men han løber i det mindste ikke bort som en kujon, – misunder Ida. – Men Nikolaj er for stille og rolig.
– Jeg kunne godt leve i fred og ro, – indrømmede Mette. – Jeg er træt af alle disse kritiske bemærkninger og råben.
– Så tag Nikolaj, – lod det slippe fra Idas læber. – Hvis du kan lide ham så meget! Du vil helt sikkert få fred og ro. Han er også hjælpsom, hvis det er nødvendigt.
Mette lo overrasket, kiggede på veninden og spurgte derefter:
– Og du tager så Anders? Men uden noget intimt!
– Selvfølgelig, – Ida havde heller ikke lyst til at dele Nikolaj med nogen. – Du kan sove på sofaen og ikke komme tættere på. Nikolaj ville alligevel ikke komme tæt på dig, og jeg er ikke hans type.
– Du har ret, – lo Mette, men så kiggede hun eftertænksomt på Ida. – Og hvad vil vi sige til ægtemændene? Vil de gå med til at leve sådan?
– Måske sandheden? Der er ingen anden måde at forklare det på. Vi siger, at vi har brug for forandring og ønsker at lære os selv bedre at kende. Det er alt!
– De vil bare grine ad os, og med god ret, – sukkede Mette.
Men til deres overraskelse tog mændene roligt imod deres koners forespørgsel. De kiggede bare på hinanden, trak på skuldrene, og Anders spurgte:
– Og hvor længe er det for? Hvad har I egentlig planlagt?
– Lad os starte med en måned! – foreslog Ida entusiastisk og kiggede på Anders.
– Okay, – manden nikkede, og derefter gik han og Nikolaj ud på altanen.
– Jeg ved ikke, hvad de har i tankerne, men prøv bare at røre ved min Mette! – Anders’ øjne gnistrede.
Men Nikolaj blev ikke bange, for han var ikke en kujon, men snarere en forsigtig mand. Hvis det skulle være, kunne Nikolaj sagtens forsvare sig selv, så han kiggede roligt Anders i øjnene og nikkede.
– Du må heller ikke røre ved Ida! Lad kvinderne klare det selv, og forhåbentlig gør de det hurtigt.
– Måske spiller de et spil med os? – Anders kunne ikke slippe tanken om den egentlige grund til et sådan byt. – Hør, lad os også drille dem! Opfør dig ekstra venligt over for Mette, og jeg vil opføre mig som den perfekte partner for din Ida. Hvad de end beder om, gør vi – om det er at handle eller noget andet. Lad dem se, hvor gode vi er. Men lad være med at tage den for langt!
– Jeg tror ikke, de holder en måned, – grinede Nikolaj. – Jeg kender min Ida.
– Det ville være godt, hvis du har ret, – Anders sukkede tungt og tilstod. – Vi skændes hele tiden, Mette og jeg, vi kan ikke passere hinanden i fred. Så jeg håber, hun vil vende tilbage, for jeg elsker hende.
– Okay, vi får se, men husk, hvad du ikke må gøre? – Nikolaj rynkede panden.
– Selvfølgelig, glem heller ikke de forbudte zoner!
Med det skiltes mændene, og næste dag flyttede Mette ind hos Nikolaj, mens Ida gik over til Anders. De fire havde en aftale om, at de ikke måtte kramme eller kysse, og bestemt ikke krydse den grænse. Man ved aldrig, hvad der kan ske i løbet af en måned.
– Hvorfor gør I alt dette? – Anders kiggede stadig uforstående på sin kone, som stod i entreen og gjorde klar til at gå.
– Vi vil gerne lære jer og os selv bedre at kende! Vi har skændtes for meget på det seneste.
– Synes du ikke, I har valgt en mærkelig måde at gøre det på? Kan vi ikke bare tale om det? Hvad er problemet?
– Du har aldrig kunnet lide mine idéer, – surmulede Mette, tog sin kuffert og forlod lejligheden uden at ville tale med sin mand mere.
Anders så forvirret efter hende, uden at forstå, hvad han havde gjort galt. En halv time senere ankom Ida, også lidt forvirret, da hun ikke troede, det ville komme så langt. Af en eller anden grund havde hun troet, de bare fjollede rundt, men hendes veninde mente det mere alvorligt.
– Vil du have te? – spurgte Anders lidt tøvende. – Jeg har købt kage til din ankomst. Jeg ved ikke, om du spiser sødt. Mette passer på figuren, men jeg elsker noget sødt.
– Jeg spiser, – smilede Ida, – jeg er en stor slikmund. Hvilken kage?
– Chokoladekage, – svarede Anders og gik ud i køkkenet for at lave te.
Snart sad de og snakkede om forskellige ting. De havde tidligere været venner i flok, men nu følte de en vis akavethed, som heldigvis hurtigt forsvandt.
– Jeg forstår jer stadig ikke, piger, – sagde Anders, mens han satte sig i sofaen og fandt en film til aftenen. – Hvorfor skulle I starte hele det her cirkus?
Ida trak bare på skuldrene, uden at vide, hvordan hun skulle forklare det, og undveg spørgsmålet med en bemærkning om, at de havde brug for at revurdere deres forhold. Indtil nu var alt gået godt, Anders havde endda rammet plet med hendes yndlingskage. Men da Anders satte en film på, sukkede Ida irriteret.
Det var en actionfilm, nok den eneste genre, Ida havde svært ved at fordøje. Med Nikolaj delte de stort set samme smag, men Anders ville tydeligvis ikke se hendes yndlingsgenrer.
Hele aftenen sad Ida med sin telefon og tænkte på, at med Nikolaj kunne de have gjort noget mere nyttigt. Selv en samtale med sin mand kunne være interessant. Måske var det en fejltagelse, at hun blev vred? Hvad med at forlade en påtrængende fyr stille og roligt – skulle de hellere have startet en kamp? Fyren kunne bare have banket Nikolaj.
– Ida, – om aftenen så Anders på hende, – du laver vel aftensmad i morgen? Og jeg skal have noget mad med på arbejde.
– Jeg? – kvinden så overrasket på Anders. – Jeg arbejder også!
– Jeg arbejder også, men du kommer hjem før, – Anders så uanfægtet på hende. – I har byttet, så vær venlig og tag dig af hendes pligter også. Jeg kommer normalt hjem efter otte og ønsker ikke at stå og lave mad.
Ida trak usikkert på skuldrene, i tanke om, at hun ikke havde lavet mad i lang tid. Nikolaj havde taget den opgave på sig, fordi han arbejdede hjemmefra. Selvom han også blev træt og ofte lavede andet husarbejde. Hvorfor var jeg utilfreds med min mand? – tænkte Ida for jeg ved ikke hvilken gang den aften.
Mettes dag gik også ikke helt så godt. Selvfølgelig var Nikolaj venlig og ikke så temperamentsfuld som Anders, men der manglede noget ved ham. Måske passede Nikolaj til Ida, tænkte Mette, mens de så en kedelig historisk film sammen, men jeg havde det bedre med min Anders.
Men næste aften ventede der hende en behagelig overraskelse. Nikolaj havde lavet en lækker middag, mens Mette var vant til at stå i køkkenet. Anders arbejdede meget, og hun måtte lave aftensmad og frokost til ham.
– Du er så dygtig! – roste Mette Nikolaj, mens hun spiste kødtærte. – Det smager fantastisk! Vil du give mig opskriften?
Nikolaj lyttede og rødmede, idet han tænkte, at Ida ikke havde rost ham sådan i lang tid. Hun plejer at komme hjem fra arbejde, træt og spise tavst, mens hun sidder med sin telefon. Selvom hun plejede at snakke løs efter maden. Som om der blev tændt en kontakt, og hun var klar til at leve videre.
– Jeg skal i supermarkedet i morgen, – Mette besluttede sig for at udnytte Nikolajs venlighed. Anders ville have sagt, at hun kunne tage derhen selv, fordi han ikke ville spilde en hel dag. Selvom han som regel alligevel tog med hende og brokkede sig over ikke at lade hende gå alene.
– Okay, lad os tage af sted, – Nikolaj nikkede. Han tog ofte med Ida. Men han plejede at sidde med sin bærbar på en café, mens Ida gik rundt i centeret. Han fandt det uinteressant at shoppe, og han havde meget arbejde. Ida kunne lide at gå rundt alene og snakke med sælgerne, som ofte var hendes veninder.
– Så er vi enige, – Mette smilede bredt og tænkte, at Ida ikke forstod, hvor heldig hun var, når hun klagede over sådan en mand. Han lavede mad, tog med til supermarkedet og hjalp, hvis man bad om det. Hvad mere kan man ønske?
Næste dag indså hun, at der var meget mere, der skulle til for at være fuldt ud lykkelig. Nikolaj kørte ikke bil – for langsomt og forsigtigt. Han lod alle gå foran – Sashas sin os var vi allerede i butikken, tænkte Mette noget irriteret, da de parkede.
I supermarkedet gik Nikolaj til en café og lod Mette i fred. Hun følte sig endda lidt såret af dette. Anders gik altid med hende og hjalp med at vælge, og han havde så god smag.
Nej, min Anders er bedre, besluttede Mette om aftenen, da Nikolaj ikke talte et ord med hende. Med Anders ville de have snakket og fjollet en hel dag. Men nu sad han stille med sin bærbar, arbejdede eller talte i telefon. Anders var endda mere snakkesalig efter arbejde.
Mette indså, at hun ikke ville kunne klare en måned af denne slags liv, så hun tog sin telefon og så, at Ida ringede til hende. Kvinden smilende allerede vidste formålet med opkaldet fra sin veninde.
– Hej, Mette, – lød det i røret, – hvordan går det med jer? Hvad har du lavet i dag?
– Alt er skønt, – smilede Mette, – vi har været i supermarkedet. Nikolaj lavede middag til mig, og han er en fantastisk kok, i øvrigt. Hvad med jer?
Der lød en tung suk i røret, efterfulgt af en oprigtig tilståelse.
– Jeg er træt af din Anders. Jeg har brug for Nikolaj! Det var dumt at tro, at man kunne bytte mænd, selv midlertidigt.
Mette tav et øjeblik og sagde stille, så Nikolaj ikke hørte fra den anden stue:
– Ja, vi kom vidst på en dårlig idé. Jeg kan også bedre lide min Anders. Vil vi flytte tilbage i morgen?
– Lad os gøre det allerede i dag, – tilbød Ida. – Anders vil hente dig og tage dig tilbage med det samme.
– Fint, jeg begynder at pakke, – grinede Mette og spurgte muntert. – Er I allerede klar?
– Ja, – grinede Ida, – Andreas savnede dig. Han står og venter på mig allerede nu.
En time senere kørte Mette ved siden af sin Anders, mens hun holdt ham i hånden. Hun, ligesom Ida, indså, at ægte lykke og kærlighed ikke kunne findes i en anden person. Alle har deres fejl, men man bør ikke forlade sin partner af den grund. Og eventuelle uoverensstemmelser kan løses på fredelig vis, det kræver blot en samtale.
Mette og Ida vendte lettet hjem til deres mænd. Deres lille eksperiment med at bytte ægtefæller for en tid havde været en fiasko. Men det fik dem til at værdsætte deres forhold og forstå, hvor vigtigt det er at værne om den, man elsker.
