Uimodståelige fjender
Anders nåede kun lige at lægge sig på sofaen for at tage en lille lur, da den voldsomme bjæffen fra hans hund brød ind gennem det åbne vindue. Normalt er Balder ret stille, men i dag er han gået helt bananas han har gøet siden tidlig morgen Og ikke bare gøet, men nærmest rasende og utrætteligt.
Anders har allerede været ude adskillige gange for at undersøge, hvad der foregår, men han har ikke set noget mistænkeligt.
Han tænker, det sikkert bare er nabohundene, der smutter forbi, og så bliver Balder gal. Han er jo sådan en, der holder godt øje med sit territorium og vil helst ikke have fremmede tæt på. Det undrer ham faktisk ikke, at der ingen er, når han kommer ud.
Balders bjæffen kan få enhver til at løbe langt væk. Så de lokale hunde har nok taget benene på nakken.
De ved ikke, at den store bjørn som Anders indimellem kalder Balder sidder i hundegården. Anders holder ham der om dagen, så der ikke sker noget. Om aftenen, når det bliver mørkt, slipper han ham fri. Så må folk og dyr selv tage ansvaret.
Der var engang, hvor tre klodsede tyveknægte fra nabobyen prøvede at snige sig ind på hans grund.
Den ene mistede bukserne, der satte sig fast i lågens pigge. Den anden efterlod sin sneaker under hegnet. Den tredje klatrede op i træet og sad helt oppe i toppen.
Betjenten måtte kalde brandvæsenet, for han kunne ikke komme ned selv. Balder gav dem virkelig en lærestreg, de aldrig glemmer.
Og det er værd at nævne, at Balder aldrig gøer uden grund. Men i dag er han virkelig gået amok.
Balder, nu er det nok! råber Anders og rejser sig og går hen til vinduet.
Hunden tier et øjeblik, men snart bryder han ud i voldsom bjæffen igen.
Anders må ud i haven for at finde ud af, hvad der har rystet hans store schæferhund.
Som Anders havde gættet, er der ingen fremmede i haven. Balder stopper straks med at gø, da han ser Anders.
Hvad står du og synger for, min ven? smiler Anders, mens han går hen til hundegården.
Balder logrer med hele kroppen og ser skyldig op på Anders.
Han ved godt, at han ikke lader Anders få ro. Men han gøer jo ikke uden grund.
Balder kaster et blik mod lågen, og bryder så ud i en høj bjæffen.
Anders drejer hurtigt hovedet og når at se noget gråt og lille fare afsted. Han skynder sig til lågen, løber ud på vejen og ser…
…en helt almindelig kat.
Og denne kat har et blik… Fredsommende, stolt og selvsikkert.
Hvad laver du her, makker? griner Anders. Jeg advarer dig, Balder hader katte. Hvis han får fat i dig…
Katten rynker på næsen, og Anders synes næsten, den smiler.
Ikke så nemt, som du tror, står der i kattens blik. Din tykke hund når ikke ud af buret, før jeg er væk. Du burde fodre ham mindre.
Anders vil ikke indrømme det, men han føler sig lidt ramt over, hvordan denne haveskæbne kat så elegant ydmygede Balder.
Skrid så! vifter Anders katten væk, går ind igen og lukker lågen.
Men tror du, katten gjorde som mennesker sagde? Nej, hver dag dukker den op i haven.
Den går omkring, sætter sig ved hundegården og ser ud som om, det er dens grund. Balder kan kun stå og gø.
Anders prøvede at jage den væk, men så snart han vendte ryggen til, var katten tilbage.
Han kan ikke stille noget op mod den.
Efter sin lille sejr føler den grå kat sig som havenes konge.
En dag fik den tilmed stjålet et stykke kød fra hundens madskål, som stod i hundegården. Balder lå i hjørnet, opgivet af alt det gøen. Katten udnyttede muligheden.
Så sad den grå og gumlede tilfredst på kødet direkte foran den store hund.
Anders så det ske og blev vildt irriteret.
Nå, det var dét mumlede han surt for sig selv. Nu skal katten få at vide, hvad det vil sige at være fræk.
Anders beslutter sig for ikke at lukke Balders bur helt han lader døren stå lidt på klem, så Balder kan skubbe den op og løbe ud, hvis det bliver nødvendigt.
Nu må Balder endelig få styr på haven, tænker Anders.
Katten har trættet både ham og hunden. Men netop den dag hvor Balder og Anders venter på den grå kat, dukker den ikke op.
Måske har den mærket noget, måske er der sket noget… Anders kan ikke finde ud af det. Han blev næsten skuffet over, at hans listige plan ikke lykkedes. Katten dukkede heller ikke op dagen efter. Eller den næste dag.
Balder ser forundret på sin ejer, og Anders trækker bare på skuldrene.
Måske er det bedst, den kat ikke kommer mere? smiler Anders. Nu er her roligt.
Men han snyder lidt.
Hvis han skal være ærlig Han savner faktisk den irriterende kat. Ja, det lyder tosset, men det gør han altså.
Og Balder er blevet vant til at gø ad sin gamle fjende og lade sig irritere af kattens påfund.
Nu er der kedeligt.
Efter et par dage begynder Balder at sende Anders et kan du ikke gå ud og kigge?-blik.
Hvordan beder han om det? Med øjnene. Balder kommer hen, ser på ham, og Anders forstår.
Hvad tror du, har vores grå fjende fået problemer? spørger han tænksomt. Med sådan en attitude, er det nemt at komme galt afsted. Nå, Balder, vi går ud og ser om katten er i nærheden.
Anders åbner lågen og går ud på vejen, standser ved bilen og spejder i begge retninger.
Balder følger med, snuser ivrigt i luften og håber at fange den velkendte og uønskede duft af grå kat.
Men det er svært.
Duften af gylle fra naboens gård overdøver alt andet.
Anders går hele vejen frem og tilbage, vender tilbage til lågen og vil til at lukke Balder ind.
Men så standser han, da han fanger noget uventet i venstre side.
Et eller andet foregår tæt på. Anders hører tydeligt en vild kattejammer, og en hund, der gøer hårdt.
Pludselig brager den grå kat ud på vejen haltende på én pote og bag den kommer en hund.
Og ikke bare en landsbystik, men en fin, renracet en Doberman fra byen.
Anders ved godt, hvem der ejer den. Hver sommer nogle gange vinter kommer en familie fra København med deres Doberman. Det er deres hund. Den grå kat har nok prøvet at tirre byhunden, ligesom den gør med Balder, men det gik ikke efter planen.
Dobermanen har bidt den, der er brune pletter på kattens pels.
Mens Anders ser katten komme løbende, glemmer han helt Balder.
Men Balder, uden at vente på tilladelse (hvilket han før aldrig ville gøre), stormer afsted.
Balder! Hvor løber du hen?! råber Anders, skræmt ved tanken om, hvad der vil ske med katten. Den har jo allerede fået én på poten, nu får den måske mere. Balder, stop!
Men Balder hører ikke sin ejer. Han sætter farten op direkte mod den grå kat.
Katten ser det den standser og ser rædselsslagen ud midt på vejen.
Den forstår nok, at dens liv og helbred hænger i en tynd tråd Eller en tynd hårstrå.
Og hvad tror du, der sker? Det kan du næsten regne ud. Kun Anders forstår det ikke endnu.
Balder stopper op ved den forskrækkede kat, snuser til den Og så
så kaster han sig med et brøl som en løve eller måske en bjørn over Dobermanen.
Og jager den hele vejen ned ad gaden. Heldigvis har Dobermanen hurtig reaktion og når at vende om og stikke af med ørerne fladt mod hovedet.
Ellers var det ikke gået godt. I hele landsbyen er der ingen hund, der kan tage kampen op med Balder.
Katten udnytter situationen og forsvinder. Anders så kun Balder og mærkede ikke, at den grå bandit smuttede væk. Om aftenen, da han fodrer Balder, taber han næsten madskålen Katten er der. Levende, rask og øjne fulde af taknemmelighed. Den hviler hovedet på Balders ben og spinder lavt. Balder kigger på Anders med et blik, der får ham til at grine.
Undskyld, men jeg reddede ham, så nu må jeg passe på ham resten af livet, står der i hundens øjne.
Og det er ikke nogen joke.
Balder er nu villig til at være den grå kats personlige bodyguard.
Han lader tilmed katten spise af hans madskål en umådelig generøs gestus for en sur kæmpe. Men den grå kat har smeltet Balders hjerte. Nu er de ikke længere fjender, men venner.
Og hvis du tror, det er slut, tager du fejl. Det er først lige begyndt.
Anders tager katten med til byen, hvor en dyrlæge kan tilse den sårede pote. Det er et grimt sår det vil ikke hele sig selv. Dyrlægen må sy kattens ben. Efter operationen får den grå kat naturligvis lov til at blive hos Anders.
Anders passer på den, og Balder holder øje, bekymret over katten, som de for ikke så længe siden var klar til at bide ihjel. Sådan kan livet tage en drejning.
Efter et stykke tid dukker en smuk ung kvinde op foran lågen.
Balder vil til at gø, men indser, det vil bare skræmme hende, og nøjes med et par usikre gø. Anders hører det, kommer ud og…
G-g-goddag siger han. Søger du nogen?
Kvinde spørger, om Anders har set en grå kat omkring huset.
Eller om katten måske er inde hos dig? Han er meget fræk, min kat. Jeg har prøvet at holde ham inde, men min Timian slipper altid ud og er væk hele dagen. I lejligheden i byen var han altid hjemme, nu er jeg flyttet hjem til min mor hun har haft slagtilfælde og katten er helt vild. Kan ikke få nok af friheden. Normalt kommer han hjem hver aften, jeg vasker og fodrer ham, men de sidste par dage har jeg ikke set ham, og er virkelig bekymret.
Ved du hvad, jeg tror, jeg ved, hvor din Timian er, smiler Anders. Gå ind i haven, du skal ikke være bange for Balder. Han rører dig ikke. Kom bare.
Til din hund?! Hvorfor det?
Det skal du snart se.
Kvinden tøver, men Anders virker ærlig og venlig. Så hun følger ham. Og da hun når hen til Balder og ser, hvem der ligger op ad ham, bliver hun overrasket.
Timian! Hvordan er du endt her?! Hvad er der sket? siger hun forfærdet, da hun ser kattens bandage. Hun ser på Anders, har din hund bidt ham?
Nej, nej, slet ikke, Anders bliver flov. Vi har faktisk reddet din kat.
Fra hvem?
Hvis du ikke har travlt, kan jeg forklare dig, hvordan det hele gik til. Jeg tror, du vil synes, det er morsomt.
Anders fortæller hele historien til Freja (så langt er de nået at præsentere sig), og hun kan ikke lade være med at grine.
Nej, altså Min Timian har gjort livet surt for jer, og I redder ham.
Sådan er vi, Balder og jeg bløde hjerter, smiler Anders. Men nu er din kat ved at komme til hægterne. Og det gælder både krop og sjæl. Han er blevet en rigtig charmetrold. Og han irriterer faktisk ikke os mere.
Han har altid været sådan Det er nok den friske luft, der får ham på mærkerne. Eller måske er han sur fordi jeg har mindre tid til ham nu, hvor jeg passer min mor og hjælper hende med at gå igen. Det tager tid.
Du må gerne komme på besøg, siger Anders genert. Sammen med katten.
Jeg vil tænke over det, svarer Freja med et glimt i øjet.
Efter et halvt år fejrede hele byen bryllup. Brylluppet mellem Anders og Freja. Timian og Balder var med naturligvis selv den Doberman fra byen, der havde bidt Timian, var med.
Han genkendte straks den grå kat og kiggede lidt skævt, men da han fangede Balders blik, lod han som om, han tog fejl af ham. Sådan ender historienMidt under festen, mens gæsterne grinede og spiste, og ballonerne svævede over bordene, hoppede Timian op på Balders ryg og blev siddende, mens Balder rejste sig stolt og gik en lille æresrunde i haven. Gæsterne klappede og jublede, så selv Freja og Anders blev røde om ørerne af stolthed. Dobermanen holdt sig diskret i baggrunden, men ved solnedgang tøede han op og lod Timian stjæle en bid af hans mad.
Da natten faldt på, og lanternerne kastede bløde skygger, sad Anders og Freja på trappestenen foran huset. Balder lå ved deres fødder, og Timian spandt i hendes hænder.
Det er mærkeligt, hviskede Freja og gled sine fingre ind i Anders jeg troede aldrig, jeg skulle finde sådan et sted og sådan en familie.
Anders smilede tilbage.
Nogle gange skal man bare lade skæbnen gø og spinde lidt.
Og mens byen sov, og stjernerne blinkede over landsbyens tage, kunne man høre Balder og Timian nu uimodståelige venner lege i græsset, som om fjendskab aldrig havde eksisteret.
For nogle fjender viser sig at være de bedste venner. Og på denne stille, magiske aften vidste Anders, at hans liv aldrig ville blive roligt igen heldigvis.
