Lise vågnede og lyttede. Stilheden i lejligheden fortalte hende, at Mads ikke var hjemme. Hun strækte sig, gik ud i køkkenet. På bordet lå en seddel: “Undskyld, glemte at sige det i går. Er på arbejde til efter frokost.”
Hun fnøs, krøllede papiret sammen og smed det i skraldespanden. Længe havde hun mistænkt, at Mads havde en anden. Han var altid væk, de talte ikke længere hjerteligt sammen – knap nok overhovedet. Deres datter var flyttet med sin mand til garnisonen, hvor han var stationeret. Kun en tom facade af et ægteskab.
Mobilen ringede. Vibeke.
“Hvad laver du?” spurgte hendes eneste nære veninde siden skoletiden.
“Ingenting. Lige stået op.”
“Hør her, det er dejligt vejr, forårsluft og solskin. Skal vi ikke shoppe lidt? Jeg har lyst til noget smukt og farverigt. Du har vel ingen planer?”
“Ikke andet end at Mads er på arbejde.”
“En lørdag? Nå, men gør dig klar, så henter jeg dig om en time.” Vibeke lagde på.
Lise satte vand over og gik i bad. Hun elskede at gå på indkøb med Vibeke. Hendes øje var skarpt. På mystisk vis fandt hun altid lige netop den rette ting blandt hundredvis af varer. Lises blik flakkede, men Vibeke kunne som en tryllekunstner pludselig finde den perfekte kjole i den rigtige størrelse og kvalitet.
Hun havde lært Lise, at man altid skulle gå på shopping fuldt påklædt – så behandlede butiksejerne en som en dame af stand og viste de bedste varer frem. Mærkeligt nok virkede det. De kom aldrig hjem tomhændede.
Lise satte makeup på, klædte sig om og betragtede sig selv i spejlet. Shopping var det perfekte humørpust. Og det havde hun virkelig brug for.
Ti minutter senere ringede Vibeke: “Jeg er udenfor.”
“Hej. Er der noget bestemt, du vil se?” spurgte Lise, da hun satte sig ind i hendes Volvo.
“Nej, men der kommer nye kollektioner, og de udsælger sidste års modeller. Det er forår, kan du ikke mærke det?” sagde Vibeke muntert.
“Mads slår mig ihjel. Vi sparer jo sammen til ferie…”
“Slap af. Klip mærkerne af, smid kvitteringerne ud, og sig, du har brugt det halve.”
“Ja, og så bruger jeg det dobbelte.”
“Jeg har en sikker måde at berolige en mand på.”
“Hvordan?” spurgte Lise nysgerrigt.
“Det skal du nok få at vide.”
Vibeke var en kraftig kvinde – ikke tyk, men inLise så ud ad vinduet, mens toget rullede videre mod en fremtid, der endelig føltes som hendes egen.
