På en almindelig aften i København gik Freja, en 15-årig gymnasieelev, sin hund, Luna, på tur i en forladt grøn park ved Amagerhus, hvor gamle, nedrevne bygninger engang havde stået. Pludselig så hun to mænd komme mod hende. De standsede og tilbød på en truende måde at “tage hende med på en tur.”
Freja havde aldrig set Luna sådan før: hundens øjne flammede af vrede, og dens tænder blottede sig i en advarsel. Før hun nåede at forstå, hvad der skete, havde Luna allerede kastet sig over den ene mand, der havde grebet hende i armen. Med en dyb knurren pressede Luna ham ned i græsset som en mørk skygge.
Da Freja fyldte syv, fik hun sit eget lyse værelse. Men hun nægtede at sove der alene. Hver aften måtte enten mor eller far ligge hos hende, indtil hun faldt i søvn. Hvis hun vågnede i løbet af natten og ingen var der, tog hun dynen og flyttede ind til sine forældre. Bønner og snak hjalp ikke intet ændrede sig, selvom hun blev ældre.
Indtil en dag, da løsningen kom på fire ben. En lille, hvid pelsklump kravlede ind i deres liv først skræmt, men hurtigt efterladende en lille våd plet på gulvet. Det var en lille, nuttet hvalp, så sød, at Freja straks udbrød: “Mor, må vi beholde den?” Så fulgte aftalen: Hun skulle gøre lektier, holde sit værelse rent, gå tur med hunden alene og… sove på eget værelse uden forældrene. De første punkter var lette, men det sidste fik hende til at nøle indtil hun indså: “Jeg er jo ikke alene længere!”
Sådan kom Luna ind i deres liv på papiret en westie, men i virkeligheden en lille dame med stærk personlighed. Og Freja holdt sit løfte. Luna blev hendes trofaste følgesvend om natten og om dagen.
Luna var en skønhed: velplejet, klar over sin charme, en ægte lille frøken. Hun ignorerede andre hunde, men var tålmodig med børn, der ville kæle for hende som om hun accepterede deres beundring. Mod andre hunde viste hun tænderne og gøede højt.
For at ændre Lunas adfærd startede Freja og mor i hundetræning. Men enten var træneren uerfaren, eller også var Luna for selvstændig intet ændrede sig. Trænerens konklusion? “Hun ser jer som hendes flok. Hun har ikke brug på andre.” Og sådan var det de tre havde det fint sammen.
På deres aftenture gik Freja og Luna altid til den forladte park. De fleste andre hundeejere brugte den nærliggende hundeskov, men Freja foretrak parkens ro og frihed.
Og det var her, Luna mødte sin skæbne.
Den sommer blev Freja 15, og Luna 8. Freja var nu høj og slank, altid med en drømmende mine og telefonen i hånden. Luna opførte sig som en selvbevidst, voksen dame. De gik side om side: Freja i tanker, Luna med næsen i græsset og så kom angrebet. En stor, busket hund kom farende, mindende om en schæfer, men med mere kaotisk pels og uudtømmelig energi. Han var livlig, stor og larmende, sprang omkring Luna, puffede til hende og slikkede hende glad. Luna stod stiv af forvirring.
“Vær ikke bange, lille ven!” råbte en ældre dame med stok. “Han er kun legesyge. Han har aldrig bidt nogen!”
“Det kan jeg godt se,” sagde Freja og knælede ned, mens den store hund slikkede hendes hænder. “Man skal nærmere være bange for at blive slikket ihjel!”
“Jeg har kun lukket ham ud i haven før, men min barnebarn syntes, han skulle ud. Så sådan blev det. Han hedder Thor. Og jeg er Gudrun.”
Fra den aften blev Thor en fast del af deres aftenture. Nogle gange ventede han allerede, og hvis han ikke kom, gøede Luna og et øjeblik efter kom Thor løbende. De legede, jagtede hinanden og rullede i græsset.
Freja tog altid et tæppe med og læste under et æbletræ. Luna og Thor, trætte efter leg, lå ved hendes fødder, næse mod næse. Nogle gange kom Gudrun også med kager, satte sig på tæppet og fortalte historier. Freja lyttede gerne. Gudrun boede alene, hendes søn og barnebarn kom kun sjældent. Hun havde fået Thor for fem år siden en lille hvalp, der voksede sig stor.
“Uden min søns hjælp kunne jeg ikke klare det. At fodre ham på en pension det er en udfordring,” sukkede Gudrun, mens Thor så op på hende med kærlighed.
I september blev turene flyttet til de mørke aftener. En dag, da de kom til parken, var Thor der ikke. Pludselig kom en sort SUV kørende med høj musik og tre berusede unge mænd. To vaklede ud og gik mod Freja.
Freja bakkede mod træet, tage
