Tiderne er ens, men menneskene er forskellige.
“Tanja, har du overhovedet en smule samvittighed tilbage?” spurgte Olga med skælvende stemme sin yngre søster.
“Olga, du er den sidste, der skal tale om samvittighed! Mor og jeg har passet på hende længe nok. Nu er det jeres tur til at tage jer af hende sammen med Mads og opleve, hvordan det er at bo med en ældre person i samme lejlighed. Vi har gjort vores del!” Tanja råbte de sidste ord og smækkede røret på.
Olga hørte de korte bip-lyde i telefonen. Hun tav et øjeblik, før hun hviskede:
“Uforskammet… Virkelig uforskammet…”
…Olga og Tanja var søstre. Deres forældre, Erik Sørensen og Mette Jakobsen, mødtes som studerende og giftede sig kort efter. Et år efter brylluppet blev deres første barn født – pige ved navn Olga. Familien levede selvfølgelig meget beskedent. Pengerne rækkede kun til det nødvendigste.
Efter nogle år fik Erik Sørensen en torumslejlighed af det firma, han arbejdede for. Livet blev lettere. Mette Jakobsen underviste ikke kun på musikskolen – hun gav også privatundervisning om aftenen og tjente godt. Da Olga blev ti, kom den anden pige til verden – Tanja.
Forældrene elskede den lille ukritisk. Alle Tanjas ønsker blev opfyldt med det samme. Det tog ikke lang tid, før Tanja opdagede, hvordan hun kunne dreje alt til sin fordel.
“Mor, hvorfor skal hun altid have det, jeg har?” brokkede Olga sig.
“Olga, du er den ældste! Giv din lillesøster en chance,” sagde Mette Jakobsen.
“Men jeg købte jo den notesbog til mig selv! Hun er jo bare en lille pige!”
“Jeg vil have den, mor, jeg vil have den!” græd Tanja hysterisk.
Og i næste øjeblik lå den ønskede ting i hendes hænder. Tanja gad ikke lære at læse, hun ville ikke gå til logopæd. Hun ville kun have tingene, som hun ønskede dem. Hvis nogen modsagde hende, fulgte et kæmpe skænderi.
Da Olga blev seksten og Tanja seks, ramte en tragedie familien. Erik Sørensen døde pludseligt af et hjerteanfald på arbejdet. Kolleger, naboer og venner var chokerede – kun fyrre år gammel, med hele livet foran sig. Men skæbnen ville det anderledes.
Mette Jakobsen var knust af sorg. Det var, som om noget i hende brækkede. Hun så ikke længere verden omkring sig – selv Olga blev ignoreret. Al hendes kærlighed og opmærksomhed gik til den syvårige Tanja, der lignede sin afdøde far som to dråber vand.
“Mor, alle mine jeans er slidte, men du køber bare nye kjoler til Tanja! Der er slet ikke plads til flere i skabet!” brokkede Olga sig.
“Olga, hold nu op med at skabe! Du er jo voksen snart. Du skal snart på universitetet og få et arbejde – så kan du købe, hvad du vil. Men Tanja… hun er en stakkels lille pige uden en far. Han elskede hende så højt…” Mette tørrede en tåre væk.
Olga blev færdig med skolen og flyttede til en anden by.
“Jeg troede, jeg ville savne dig, Olga, men nu synes jeg faktisk, det er godt. Jeg vil lave Tanjas værelse om til et prinsesseværelse!” sagde Mette Jakobsen begejstret.
“Mor… vil du smide min seng ud, så snart jeg er væk? Jeg havde faktisk tænkt mig at besøge dig i weekenderne…” sagde Olga såret.
“Selvfølgelig! Den gamle ting skal væk! Du kan sove på køkkenbænken eller hos mig. Jeg vil have, at Tanja får sit eget værelse. Hun har jo hele skolelivet foran sig.”
I september flyttede Olga, og Mette Jakobsen satte gang i en kæmpe renovering.
“Olga, jeg burde have sendt dig afsted tidligere! Så var renoveringen færdig, før skolen startede. Tanja kan slet ikke vente på sit eget værelse,” klagede Mette i telefonen.
“Mor, hvorfor overhovedet renovere? Værelset var fint! Forresten, vi skal betale til ‘Førsteårsfesten’. Kan du sende mig nogle penge?”
“Olga, hvis du har brug for ekstra penge, må du selv tjene dem! Renoveringen koster, jeg har taget et lån. Og Tanja vokser ud af tøjet, så der skal købes nyt. Det er dyrt – hun vil altid i biografen eller have is…”
“Mor, du køber alt til hende. Hvorfor ikke til mig?”
“Du er jo voksen! Du må klare dig selv. Jeg arbejdede også som studerende. Tanja er kun et barn – hun har mistet sin far…”
“Mor, jeg mistede ham også!”
“Men du er stor nu. Bliv selvstædig!” afbrød Mette skarpt.
Olga besøgte sjældent hjemmet. Hun fik et weekendjob og mødte senere Mads. De flyttede sammen, giftede sig og optog et realkreditlån.
“Datter, jeg ville hjælpe jer, men du ved, hvor svært det er for os…”
“Hvordan det, mor?”
“Tanja skal have privatundervisning – det koster kassen!”
“Jeg studerede uden privatundervisning,” svarede Olga roligt.
“Det var anderledes dengang! Tanja vil være oversætter – det bliver nok en betalt uddannelse, så jeg skal spare op. I må klare jer selv! I er jo voksne!”
Olga diskuterede ikke. Hun forstod – Tanja styrede alt, og hendes ord var lov.
Kort efter fik Olga og Mads deres første barn.
“Mor, kunne du ikke komme og hjælpe med Lukas?” spurgte Olga.
“Olga, hvordan kan jeg forlade Tanja? Hun skal til eksamen… Du forstår nok.”
“Men jeg havde det ikke lettere under mine eksamener – især fordi far lige var død.”
“Det var dengang! Nu vil jeg give Tanja den bedste mulighed!”
Tanja færdiggjorde sin betalte uddannelse. Mette sparede på alt – selv barnet fødselsdagsgaver var de billigste. “Det vigtigste er Tanjas fremtid. Legetøj er bare plastik,” sagde hun.
Tanja blev færdig og giftede sig kort efter. De flyttede ind hos Mette. To år senere fik de en søn, Magnus. Bedstemoren elskede ham over alt på jord.
“Mor, har du sagt dit job op?” spurgte Olga en dag.
“Ja. Magnus skal i skole – nogen må hente og bringe ham. Og han går på eliteskolen, som ikke er i nærheden.”
“Mor, det tager kun 25 minutter med bussen! Tanja må hjælpe!”
“Nej! Magnus er så talentfuld! Han fortjener det bedste!”
Årene gik. Magnus voksede, og Tanja købte en lejlighed i et andet område. Mette var knust. Snart efter fik hun et hjerteanfald.
“Tanja, enten tager I mor med jer, eller også bliver I hos hende. Hun har brug for hjælp,” sagde Olga.”Måske skulle du først have tænkt på det, før I flyttede,” svarede Tanja koldt og lod morens tårer tale for sig selv.
