**Prøven på grådighed**
»Så du vil teste Lærke?« grinede Makkers ven. »God idé! Man kan aldrig være for forsigtig, når det kommer til guldgravere, som kun er interesserede i antallet af nuller på din konto.«
»Lad være med at minde mig om det,« svarede Makker og trak en grimasse. Den sidste var lige præcis sådan – hun havde malket ham for penge, indtil han endelig fik øjnene op og smuttede. »Lærke virker som en almindelig, jordnær pige. Men man kan aldrig være for sikker. Består hun prøven, får hun den mest luksuriøse bryllupsfest og et liv fyldt med shopping, spaophold og eksotiske ferier.«
Makker havde tænkt sig godt om. Han havde lejet en lille lejlighed (eller rettere, en hundekurve efter hans standarder), lånt en slidt dansk bil (han rynkede på næsen bare ved synet af den) og købt tøj, som halvdelen af Danmark gik i. Kort sagt: Han spillede den fattige studerende med så meget overbevisning, at selv hans mor ville have troet på det. Selvom han lavede et par fejl, lod Lærke enten være med at lægge mærke til dem – eller også var hun bare høflig nok til at ignorere dem.
»Hun tror, jeg er en almindelig kontorrotte, der sparer op til en udbetaling på et lille hus,« grinede Makker. Han kunne købe en penthouselejlighed på Østerbro med det samme, hvis han ville. Åh, hvor er det dejligt at være rigmandsbarn! »Og ja, hun tror også, jeg er forældreløs.«
»Du har fandeme fantasi! Hvordan får du det til at fungere? Du aner jo ikke, hvordan almindelige mennesker lever. Privatskole, chauffør, tjenestefolk hele livet…«
»Jeg fik en af vagterne til at vejlede mig mod en lille betaling,« svarede Makker, kastede et hurtigt blik på sit ur og rejste sig. »Nå, men nu skal jeg til at skifte og hente Lærke. Jeg lovede at møde hende efter forelæsningen. Måske tager vi på café på vejen.«
»Pas på, du ikke får madforgiftning,« grinede vennen. »Den slags mad er du jo ikke vant til.«
*************************
Makker ventede utålmodigt på Lærke med den billigste buket blomster fra kiosken i hånden. For ham var beløbet så ubetydeligt, at han normalt brugte mere på en enkelt kaffelatte. Men rollen som sparsommelig kæreste skulle opretholdes, så han ignorerede sælgerens nedladende blik og lod være med at kommentere på det.
Der kom Lærke – men hun så helt ude af den. Bleg som et lagen, øjnene røde af gråd, næsten uden at opfatte omverdenen.
»Hvad er der galt?« spurgte Makker bekymret. Havde nogen såret hende? »Lærke, hvad sker der?«
Han holdt om den grædende pige, totalt forvirret. Så huskede han: Hun havde fortalt om sin fars sygdom. Måske var det blevet værre?
»Er det din far?« Hun nikkede bare, ude af stand til at få ordene frem. »Okay, lad os gå på café. Så kan vi tale om det.«
Han havde ret – det handlede om hendes far. Manden skulle opereres, og selvom indgrebet ikke var kompliceret, gjorde hans alder det risikabelt. Og lægen havde direkte sagt, at patientens chancer ville stige markant, hvis familien lod en vis sum penge cirkulere.
»Ti-tusind kroner! Ti-tusind!« Lærke var så ophidset, at hun ikke lagde mærke til Makkers lille smil. Han brugte den sum på en enkelt aften på en fancy restaurant uden at blinke. »Hvor skal vi få dem fra? Alt går til medicin!«
»Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan ikke hive penge ud af min opsparing nu – det vil koste for meget,« sagde han og lod sørgmodig. »Og er du sikker på, I skal betale?«
»Selvfølgelig!« tørrede hun tårerne. »Min fars helbred er mere værd end alle penge i verden!«
»Men tænk lige over det,« svarede Makker forsigtigt. »Hvis I betaler nu, vil ingen sygeplejersker røre ham uden penge fremover! Anmeld det til Sundhedsstyrelsen! Lad dem ikke udnytte jeres situation!«
»Vi kan ikke bevise noget, og hvad hvis han ikke klarer den?«
Lærke indså hurtigt, at hun ikke kunne regne med hans hjælp. Ikke at hun forventede noget – hun vidste godt, hun ikke kunne kræve noget af ham. Og hun vidste også, at han løj. Hun havde set de store sedler i hans tegnebog mere end én gang.
Nå, men så var der kun én mulighed tilbage. Hun ville ikke lade sin far gå uden behandling – selvom det betød, at hun måtte droppe ud af universitetet. Selvom hun var på fjerde semester og aldrig havde fået andet end topkarakterer.
Familie kommer først.
***************************
Tre uger senere.
Lærke var i fantastisk humør. Hendes far kom sig godt, og hun havde fundet et godt arbejde. Hun ville få sin uddannelse – lidt senere, men det skulle nok lykkes. Hun havde ingen planer om at ofre sin fremtid.
Og så havde Makker skrevet, at der ventede en overraskelse. Hvad mon det var? Hun kunne kun gætte.
Men hendes humør styrtdykkede hurtigt…
»Du bestod prøven,« sagde Makker, klædt i dyre designertøj, med et ur på håndleddet, der kostede mere end en mindre bil, og en sportsvogn bag sig, der fik alle forbipasserende mænd til at savle. »Nu er jeg sikker på, at det ikke handler om mine penge. Så vil du gifte dig med mig?«
Han gik ikke ned på knæ, men den røde fløjlseske var der. Lærke, der knap nok kunne styre sin vrede, stirrede på den funklende ring, der kastede regnbuefarver i sollyset.
»Den her ring koster en kvart million,« pralede han. »Du fortjener den! Vi får det flotteste bryllup, du skal aldrig mangle noget…«
En lydrig ørefej afbrød hans monolog. Lærke dirrede af raseri! Hvordan kunne han behandle hende sådan? Denne ring var fem gange dyrere end beløbet, der kunne have reddet hendes fars liv! Hvis han virkelig ville hende, hvorfor ikke bare være ærlig fra start? Så kunne hun have fortsat sin uddannelse!
»Hvad fanden?« gispede Makker forbløffet. Han havde forventet glædestårer og et kram, ikke en rødmen på kinden og et hadefuldt blik.
»Du kan rende mig… længere end langt!«
De så hinanden aldrig igen.
