Undskyld, fru Sonja, jeg forstyrrer, men kunne du have lyst til at passe min dreng et par timer? spurgte en ung kvinde forsigtigt ude i opgangen, øjnene undskyldende.
Hvad siger du? lød det fra Sonja, der lod som om, hun ikke helt hørte rigtigt.
Nabofamilien nævnte, at du nogle gange kan holde øje med børn, hvis deres forældre skal ud i kort tid, forsøgte den unge mor med et lille smil.
Hør nu her, skat, der findes ikke andres børn. De er allesammen vores børn, sagde tante Sonja højtideligt.
Ja, selvfølgelig, smilte moren nu lettet. Så du vil gerne hjælpe?
Hvor mange timer drejer det sig om?
Bare et par timer.
Kun to?
Måske tre… mumlede moren lidt tøvende.
Nej, nej, sådan gør vi altså ikke, sagde Sonja strengt. Jeg tager kun imod børn efter nøjagtigt antal timer, og du skal kvittere for aflevering.
Kvittere? Hvorfor det?
Fordi, hvis du kommer for sent, så skal du altså betale mig et ekstra hundrede kroner for hvert minut du overskrider.
Hundrede kroner? Seriøst?
Lige præcis. Så hvis du kommer en hel time for sent, så koster det dig seks tusinde kroner ekstra.
Wow! Og hvad skal du have for tre timer så?
Er det en dreng eller en pige?
Har det nu noget at sige?
Selvfølgelig! Tre timer med en pige koster dig tusind kroner, med en dreng to tusinde.
Hvorfor den forskel?
Ser du ikke selv forskellen på drenge og piger?
Nej da, bortset fra enkelte detaljer er de stort set ens.
Men nej, skat! Det er netop de detaljer, det hele handler om. Hvis du har en dreng…
Ja, det har jeg faktisk.
Så skal jeg gøre lidt mere ud af mig selv. Jeg skal lige stryge min hjemmejakke, ordne mine negle, tage makeup på, ordne øjne og læber og alt det der. Makeup er jo ikke ligefrem billigt i dag.
Men altså, undskyld mig! udbrød den unge mor forundret. Min lille Mikkel er jo kun fem år! Hvorfor skulle han gå op i, hvordan du ser ud?
Hvad mener du dog?! En drengs æstetiske sans udvikler sig allerede fra barnsben af.
Og hvad så med piger?
Åh, piger skal nok klare sig. Men en dreng skal vide forskel på kønne og ukønne damer. Vil du have, at han ender med at tage en sjusket pige med hjem til dig, når han bliver stor? Går du selv rundt foran din søn i hullede strømpebukser og en beskidt badekåbe?
Jeg? Moren blev pludselig eftertænksom og rødmede. Må man ikke det?
Åh, min kære! udbryder tante Sonja. Husk nu, drenge vælger koner, der minder om deres mor. Så hvis du vil have en svigerdatter, der går i hullede bukser…?
Nej, tak! Må jeg komme med ham nu?
Hvornår tænker du?
Nu. Jeg sagde jo, jeg skal sætte et par timer af.
Ingen forsinkelse?
Okay, jeg lover at hente ham om præcis tre timer.
Fint. Så kom med ham. Men først om et kvarter. Forresten, hvad er han interesseret i?
Hvad mener du?
Altså, hvad snakker han mest om? Teknik, videnskab, eller er han mere til kunst?
Han er altså kun fem!
Det er lige præcis derfor, jeg spørger! Interesser grundlægges nu. Min egen søn, Poul, kunne skille et cykelgear ad, og bagefter en bilmotor allerede som femårig.
Som femårig?!
Jovist! Hans far, min mand, var den bedste mekaniker på hele Frederiksberg. Det vidste du ikke?
Nej.
Det skulle du ha. Min anden søn spillede violin i den alder. Vi sagde tit til ham, at han burde vælge noget andet, men han ville selv, og nu underviser han på musikkonservatoriet.
Og den tredje? Jeg har hørt, han er sportsmand, skyndte den unge mor sig at sige.
Præcis, nikkede Sonja stolt. Derfor har jeg stadig ribber på væggen herhjemme. Hvis din Mikkel får lyst, kan jeg sagtens vise ham et par seje øvelser.
Du?! moren måbede.
Hvorfor ikke? Jeg har både klaver, violin, bøger om teknik og fiskeri sig, hvad interesserer din dreng, så skal jeg nok holde ham beskæftiget, så han glemmer tid og sted.
Han interesserer sig slet ikke for noget, sagde hun trist.
Hvad drømmer han om?
Jeg tror slet ikke, han drømmer om noget.
Hvordan kan det være? En dreng på fem bør da drømme om at få en tryllestav, blive en fugl, eller en rumvæsen, kravle ind i vaskemaskinen mens den kører, skille tvet ad, eller røre en rigtig tiger i zoologisk have. Vil han slet ikke noget af det?
Han vil bare have en mobiltelefon som de voksne, sukkede moren.
Okay, det forstår jeg, svarede tante Sonja roligt. Fint, så tag din dreng med herhen om et kvarter. Jeg tager kun tusind kroner for ham. Ligesom for en pige.
Hvorfor det? spurgte moren fornærmet. Han er jo en dreng.
Ja, ja men lidt udstyr i bukserne siger ikke alt. Jeg lover dig: jeg skal nok få ham til at blive en ordentlig knægt.
Virkelig? Hvordan dog?
Det er mit ansvar, ikke dit. Men næste gang, vil jeg altså tage for ham, som for en dreng. Er du med?
Ja, hun nikkede opgivende. Jeg har ikke mange valg.
Så er det bare at hente din dreng, og jeg må hellere få lagt en ansigtsmaske.
Næste morgen, lige så snart han slog øjnene op, spurgte Mikkel:
Mor, skal jeg ikke over til tante Sonja i dag?
Hvorfor det? spurgte hun lidt fornærmet.
Det var så sjovt hos hende! råbte han glad.
