Sigrid, sæt dig ned sagde Mikkel ved bordet, mens han prøvede at holde tungen inde.
Sigrid slukkede for komfuretten, vendte sig langsomt om og spurgte:
Hvad er der, skat?
Mikkel undgik hendes blik; det var en smule pinligt.
Jeg er ved at gå videre. Jeg har fundet en anden, hendes navn er Mia. Vi arbejder sammen. Det er ikke bare en affære, Sigrid. Det er kærlighed, ren kærlighed. Jeg kan ikke længere lyve hverken for dig eller mig selv.
Sigrid tog nyheden med en stoisk ro. Hun græd ikke, smadrede ikke tallerkenerne og bad ham ikke om at blive. Hun accepterede hans valg.
Det eneste, der var svært at tage, var hans krav om, at hun skulle flytte med børnene den lille dreng fra hans første ægteskab og deres fælles søn til sin egen territorium. Hvor skulle han ellers finde tid til sit eget liv?
Den nat lå Sigrid vågen. Tænk på de 17 kvadratmeter, to børn, hendes løn som revisor, som knap nok rakte til at dække huslejen, mad og de få kroner hun kunne låne af en mand, der lige havde forrådt dem.
Hvorfor skal jeg blive ofret? Hvorfor skal jeg knække mig selv og børnene for hans komfort og ny kærlighed?
Morgenen efter sagde hun fast:
Okay, Mikkel. Jeg er enig i, at jeg flytter ud.
Mikkel smilede:
Sådan er du, min kloge kvinde
Men der er én betingelse afbrød Sigrid ham.
Hvad da? spurgte han mistænksomt.
Du har fundet en anden, og jeg har intet imod det. Hjertet kan du ikke styre. Jeg vil ikke dele lejligheden, selvom loven giver mig ret til halvdelen. Lad den blive din.
Mikkel jublede:
Virkelig? Tak!
Sådan er det. Jeg og Freja flytter ind i min lille studielejlighed. Så får vi plads nok til at falde i søvn. Vi tager en køjeseng, så vi kan sove side om side.
Hvad med Jonas? spurgte Mikkel, forvirret.
Sigrid så ham fast i øjnene:
Han bliver hos dig.
Hvad mener du hos mig? grinede Mikkel nervøst. Du er skør! Han er så lille, han har brug for sin mor!
I Danmark har forældre lige rettigheder og pligter, Mikkel gentog Sigrid roligt. Du er far. Du ønskede en dreng. Du bad mig om at føde ham, husker du?
Jeg vil have en arving, så vi kan spille fodbold sammen sagde han ironisk. Så lad mig da være med til at betale børnebidrag, som loven foreskriver, og så kan jeg hente ham i weekenden, når jeg kan.
Du kan ikke gøre det! råbte Mikkel. Du er jo mor! Hvem i alverden forlader sit barn?
Jeg forlader ham ikke, jeg overlader ham til sin far.
I den store lejlighed med den velkendte indretning, tæt på børnehaven, havde han ikke brug for at presse ham ind i trange rammer. Jeg har sagt det selv, betingelserne er dårlige, sagde Mikkel. Lad ham bo i et godt miljø med dig og Mia. Så kan hun lære at være stedmor, når I bygger en familie.
Jeg har et fuldtidsjob! skreg Mikkel. Hvem skal så aflevere ham i børnehaven? Hvem skal vaske ham, give ham mad, putte ham?
Jeg har også et fuldtidsjob, svarede Sigrid roligt. Jeg har klaret mig gennem fire år med én løn. Nu er det din tur. Drengen har brug for en mandlig rollemodel. Du sagde altid, at jeg forkæler ham for meget. Så gør nu, hvad du sagde: gør ham til en mand.
Mikkel gik rundt i soveværelset med hænderne over hovedet.
Du er gal! Det er en drøm! Mia vil ikke have et fremmed barn! Hun er kun 25 hvorfor skulle hun ønske sig det?
Det er dine problemer, min kære, sagde Sigrid og krydsede armene. Du er husets overhoved. Så find på en løsning.
Dobbeltmoral trætner mig. Ønsker du et nyt liv, så tag ansvaret med.
***
Pakningen tog to dage. Mikkel gik rundt som en forvirret skygge, prøvede at spille på medlidenhed, truede, appellerede til samvittigheden.
Sigrid, tænk på, hvad folk vil sige! susede han, mens hun puttede Frejas tøj i kasser. Dine forældre, mine forældre
Lad dem snakke, svarede Sigrid, mens hun lukkede en kasse med tape. Jeg er ligeglad. Jeg kan ikke klare to personer på én løn i ét lille rum.
Den sværeste samtale var med hendes mor, der ringede tre gange i løbet af aftenen og græd i røret.
Skat, kom dig selv til fornuft! Hvordan kan du lade Jonas med faren? Han er jo
Mor, svarede Sigrid træt, I bor i Århus, hvad kan I gøre? Send penge? I har jo en pension, der kun holder til at købe kaffe.
Hun havde besluttet sig. Mikkel skulle være far, også på ordet.
Da dagen kom, løb Jonas rundt i lejligheden og troede, at det var en leg. Sigrid satte sig på knæ foran ham, rettede hatten på hans hoved. Hendes hjerte rev sig i stykker, hun ville have grebet ham, kramme ham og løbe væk. Men hun vidste, at et svagt øjeblik ville give Mikkel mulighed for at sætte hende under presse.
Min dreng, sagde hun blidt og mødte hans klare øjne. Mamma og Freja bor i en anden lejlighed lidt længere væk. Du bliver hos far i et stykke tid. I skal lege, gå ture. Far elsker dig rigtig højt.
Kommer du forbi? spurgte Jonas og krammede sin lille gulerodskanin.
Selvfølgelig. På lørdag kommer jeg. Så går vi i Tivoli og spiser is. Lyt til far.
Freja stod ved døren med hovedtelefoner om halsen, tavs men fuldt ud støttende. Mikkel stod blegt i gangen.
Er du sikker på, at du vil gå? Så let? spurgte han.
Nøglerne er på bordet, sagde Sigrid. Listen over medicin hænger på køleskabet. Jonas har en smule ondt i halsen, han skal skylle. Der er bestyrelsesmøde i børnehaven på torsdag, så glem det ikke.
Hun gik ud.
***
Den første uge uden Mikkel gik hende på hovedet. Morgenstunden begyndte ikke med kaffe og et kys fra Mia, men med et råb: Far, jeg er sulten!
Derefter jagtede han rundt efter strømper, som altid forsvandt. Havregrøden brændte på, mælken løb ud.
Jonas nægtede at spise, spyttede og krævede tegnefilm.
Spis, hvad jeg siger! råbte Mikkel, mens han hastede på arbejdet.
Når han kom hjem, stirrede pædagogerne i børnehaven på ham.
Hvorfor har du en beskidt Tshirt på?
Glemte du at skifte?
Skal du betale til de nye gardiner?
På arbejdet gik alt galt. Chefen kaldte ham ind på kontoret to gange for at minde ham om, at privatlivet ikke måtte påvirke hans arbejdsindsats.
Om aftenen måtte han hente Jonas, løbe i supermarkedet, gøre rent og lave mad. Jonas smed legetøj ud over gulvet lige i det øjeblik, Mikkel samlede det op.
På den tredje dag dukkede Mia op med en smule drama.
Mikkel, vi skulle da se film i aften, sagde hun, mens hun stod i sine flade sko.
Hvilken film, Mia? svarede han, stadig i én sok. Jeg kan ikke lade Jonas alene.
Så lad os hyre en babysitter!
Hvilke penge? Du har da set, hvor meget jeg betaler på lån!
Jonas løb ind i stuen, smudsede i alletiders farver, og sprang ind i Mias bukser.
Tante, se! Jeg er en tiger!
Åh! udbrød Mia og sprang tilbage. Hvad laver du? Det her er min Dolce, den koster en formue!
Han er bare et barn, Mia! skreg Mikkel. Hold op med at blive så dramatisk!
Jeg er ikke hyret som babysitter! svarede hun, øjnene store. Jeg vil bare have opmærksomhed!
Mikkel forsøgte at forklare, at hans ekskone havde organiseret alt i fire år, mens han var på arbejde. Mia rullede med øjnene og gik ud af døren med et højt smæk.
Til lørdag var Mikkel som en skygge. Han var tynd, havde fået skægstubbe, og mørke rande under øjnene. Lejligheden så ud som en slagmark.
Når døren gik op, stod Sigrid med Freja ved siden af.
Mor! løb Jonas hen og omfavnede hende.
Sigrid kyssede ham på kinderne.
Hej, mine skatte. Hvordan har I det? Er I i live?
Mikkel lænede sig mod væggen, benene rystede. Han så på Sigrid, som om han så hende for første gang, og indså det enorme arbejde, hun havde lavet gennem årene, med et smil, der gemte på træthed.
Sigrid mumlede han.
Hun løftede et øjenbryn.
Tag ham med mig. Jeg kan ikke klare det her længere. Jeg mister jobbet. Mia er væk. Jeg
Hun lagde Jonas på gulvet.
Kom, dreng, vis Freja dine nye tegninger.
Børnene løb ind i deres værelse. Sigrid gik ind i køkkenet, så den bunker af beskidt service og den tørre grød på komfuret. Hun satte sig på den lille plet, hun havde siddet på i en uge.
Jeg kommer ikke tilbage, Mikkel, sagde hun fast. Efter alt, hvad du har gjort, vil jeg ikke bo her længere.
Glem alt det med Mia! råbte Mikkel, mens han dækkede sit ansigt med hænderne. Jeg forstår nu. Jeg var helt forkert. Jeg er en dårlig far, Sigrid
Lær, sagde hun skarpt. Men jeg ved, at et barn ikke skal lide. Så jeg har et forslag.
Mikkel løftede hovedet, håbet flimrede som en slidt hund.
Hvad er det? Jeg er klar til alt.
Jeg tager Jonas, og vi bor i denne lejlighed med børnene. Du flytter ud.
Hvor? spurgte han, forvirret.
Til min lille studielejlighed. De 17 kvadratmeter er din nye base. Bo der, tag dig af, hvem du vil. Jeg skriver en gaveoverførsel på lejligheden, så du ikke kan tage den tilbage i morgen for en ny kærlighed.
Mikkel åbnede munden for at protestere, men så på den uge, han lige havde gennemlevet: nattelige skrig, feber, børns krav, en uendelig gentagelse af den samme dag.
Han så på Sigrid. Hun bluffede ikke. Hvis han sagde nej, ville hun gå, og han ville stå alene med ansvaret, som han aldrig var klar til.
Børnebidraget er fast, fortsatte Sigrid. Du betaler også halvdelen af fritidsaktiviteterne. Du kan se din søn, når du vil, jeg vil ikke forhindre dig. Men vi bor her, uden dig.
Mikkel tænkte et øjeblik og sukkede så.
Okay. Jeg accepterer.
Sigrid nikkede.
Pak dine ting, Mikkel. Studiot er fri. Nøglerne får du lige nu.
Han gik ind i soveværelset for at samle sin kuffert. Han havde mistet alt: familien, sønnen, sin stolthed. Men da han trak lynlåsen i lukketasken, følte han, at det måske var den eneste rigtige beslutning i syv år.
