Har du nogensinde tænkt på, Lise, at når alt er svært, skal man søge de enkle løsninger? De allerenkleste, som vi kvinder ofte ikke kan finde os til at ty til, fordi vi ser det som en svaghed.
Hvilke enkle løsninger? sukkede Lise. Skulle jeg bede min eksmand om hjælp? Han ville enten afvise mig eller begynde at prædike om min inkompetence.
Netop det med at bede er det, jeg mener. Men ikke på den måde, du plejer som en chef, der giver en ordre. For os stærke og selvstændige kvinder har det at bede og at vise den der ‘lille pige’-side ingen værdi. Vi synes, det er ydmygende. Men vi forstår ikke det mest afgørende: mænd har faktisk brug for det.
Lise fnyste skeptisk. Mikkel havde brug for hendes bønner? Ja, ja. Valborg kendte ham tydeligvis ikke. Hvis han havde brug for noget, var det at blive ladet i fred. Han bragte jo penge hjem det var hans eneste forpligtelse, som han så det.
***
Tre år efter skilsmissen så Lise deres forhold med nye øjne. Alle problemerne havde været åbenlyse fra starten, men ingen havde villet se dem.
De mødtes på en vennefest: Lise livet i selskabet, med gnist i blikket, Mikkel høj, charmerende og lige blevet forfremmet. Han så hende som en smuk og intelligent ledsager, hun så ham som en stabil støtte. Brylluppet var det, man kalder en drøm, der gik i opfyldelse.
Men drømmen blev hurtigt til hverdagen og en manglende evne til at håndtere konflikter.
Lise voksede op i en familie, hvor kærlighed blev målt i antallet af udførte opgaver. Hendes mor, enlig efter faderens afrejse, bar alt: arbejde, hjem, opdragelse af dat skabte et smil på hendes læber. Hun forstod det nu. Valborg havde ret. De smelter også. Og denne nye, bløde styrke viste sig at være langt mere magtfuld end nogen rustning.
Og sådan lærte Lise, at det er okay at være sårbar fordi det er i sårbarheden, den ægte styrke ligger.
