Svigermor kiggede ned i gryden og gispede af skræk
Mette Birgitte vågnede ved daggrydningen og som sædvanlig gik hun ud i køkkenet i deres hus i udkanten af Roskilde. Til hendes overraskelse stod svigerdatteren allerede ved komfuret.
“Godmorgen,” smilede Astrid og rørte i noget i gryden.
“Morgen,” mumlede Mette Birgitte og krummede næsen. “Hvad er det du laver?”
“Bøf og løg,” svarede svigerdatteren uden at se glip. “Christian elsker det.”
“Bøf og løg?” Svigermor snusede mistænksomt. “Dufter det virkelig sådan?”
“Hvordan skulle det ellers dufte?” Astrid trak på skuldrene, lagde låget på gryden og forlod køkkenet.
Mette Birgitte skyndte sig hen til komfuret, rev låget af og kiggede ned. Det hun så, fik hende til at gispe af skræk.
“Hvad i alverden er det for noget?” mumlede hun og vaklede tilbage som om hun havde set gift.
Astrid kom tilbage med tallerkner og bemærkede svigermorens reaktion. Roligt forklarede hun:
“Det er bøf og løg, Mette Birgitte. Grøntsager fra vores have – friske lige fra jorden. Når man laver mad af sit eget, føles det som en fest.”
“En fest?” fnøj svigermoren og foldede armene. “Den have er bare slavearbejde! Hvem gider bruge tid på jord, når man kan købe det hele i Føtex? Jeg forstår jer ikke.”
“Men jeg elsker det,” svarede Astrid blidt og hældte retten op. Duften af løg og krydderier fyldte rummet. “Jorden giver energi, når man arbejder med den.”
“Energi?” Svigermoren rullede med øjnene. “Det er måske sjovt for dem, der ikke har rigtigt arbejde. Men almindelige mennesker…” Hun tav pludselig, da hun så Astrid bare smile, som om hun ikke hørte de spydige ord. “Hvem har du lavet så meget til?”
“Til os,” svarede svigerdatteren. “Der er til et par dage. Christian spiser altid ekstra.”
Mette Birgitte vaklede dramatisk tilbage som om maden gjorde hende syg.
“Jeg spiser det ikke!” erklarer hun højtideligt. “Det giver mig kvalme! Hvad har du puttet i det?”
Astrid sukkede og undgik at se på svigermoren. I øjenkrogen så hun, at hendes mand Christian var kommet ind og stod og iagttog scenen i tavshed.
Mette Birgitte forstod ikke, hvad der var sket med hendes søn. For blot to år siden var Christian en lovende IT-mans fra byen. De havde gået på udstillinger sammen, drømt om hans karriere. Og pludselig – dette bondeliv i udkanten, haven, denne enkle Astrid! Bare hendes navn fik svigermoren til at ryste af irritation.
Christian havde altid været en god parti – høj, klog, charmerende. Så mange piger fra fine familier havde sukket efter ham! Hvorfor valgte han en bondepige og dette liv i udkanten? Mette Birgitte håbede, han ville komme til fornuft og vende tilbage til byen. Men tiden gik, og Christian syntes kun at falde dybere for denne “landidyl”.
Hun besluttede at handle. Astrids invitation til middag var den perfekte anledning. Svigermoren havde en plan: minde sønnen om, hvem han var, og få ham væk herfra, før det var for sent.
Christian kom ind og slog armene om sin kone. Så vendte han sig mod sin mor:
“Mor, prøv Astrids ret. Hun laver den fantastisk!”
“Christian, du ved godt, din far og jeg aldrig spiste sådan noget bondeærinde,” svarede Mette Birgitte og viftede afvisende. “Du sagde selv som barn, at det var gammeldags mad.”
Astrid smilede ubemærket ved tanken om en lille Christian, der vred næsen ad maden. Men nu var hendes mand en voksen mand med nye smagsløg.
“Tideralter,” grinede han. “Astrids mad er fantastisk. Prøv det, du vil ikke fortryde det.”
“Fantastisk?” Svigermoren gispede af forargelse. “Christian, kalder du en gryde”Kedelig møgkost!” udbrød Mette Birgitte, men i det øjeblik smed Astrids gamle kat Mikkel sig på gulvet og begyndte at traske rundt i cirkler som om den var blevet ramt af et uforklarligt vanvid.
