Efter at vores søn blev gift, gider han slet ikke besøge os længere. Han hænger konstant ud hos sin svigermor. Hun har altid brug for hjælp lige nu og her, og jeg fatter virkelig ikke, hvordan hun har klaret sig før hendes datter giftede sig med vores søn.
Det er nu over to år siden vores søn blev gift. Da de flyttede sammen, rykkede de ind i lejligheden vi havde købt til ham, dengang han startede på universitetet. Vi har altid støttet ham helt fra han var lille og forstået ham. Han flyttede faktisk hjemmefra lidt før han blev gift, netop fordi hans bolig lå praktisk tæt på hans arbejde.
Jeg kan ikke sige, jeg ikke kunne lide vores svigerdatter, men på det tidspunkt syntes jeg simpelthen, at hun var for umoden til at stå i et ægteskab, selv om vores søn kun var to år ældre end hende. Hun virkede tit som et lille barn, og nogle gange lidt forkælet. Vores søn er så sød, og jeg tænkte bare: hvordan mon han klarer livet med sådan et barn?
Da jeg lærte hende og hendes mor at kende, forstod jeg mere om dem. Selvom min søns svigermor er på min alder, opfører hun sig virkelig som et barn. Kender du det voksne mennesker, der opfører sig totalt barnligt? Hun var den type meget umoden og helt hjælpeløs. Da datteren blev gift, var hendes mor allerede skilt seks gange.
Vi havde ikke rigtig nogle fælles interesser eller samtaleemner. Hun levede i sin egen verden og blandede sig ikke i vores. Det var sådan noget med, at vi sagde pænt tillykke til hinanden til brylluppet, og det var det.
De første advarsler kom allerede før brylluppet, for svigerdatteren begyndte at slæbe vores søn over til sin mor hele tiden: et dryppende vandhane, en stikkontakt der skulle skiftes, eller en køkkenhylde der var faldet ned. Første gang lod jeg det passere okay, der er jo ikke nogen mand i hus i hendes hjem, så lidt hjælp er vel godt.
Men det stoppede ikke tværtimod. Der blev ved med at være ting derhjemme hos svigermoren, og vores søn begyndte at ignorere os hans undskyldning var altid, at de skulle hjem til svigermor. Til sidst begyndte de at fejre alle højtider hjemme hos hende, mens vi bare sad her mig, min mand og min svigermor.
Det var så hårdt, da han stoppede med at komme til vores familiefester, men det blev lidt værre, da han begyndte at overse vores bønner om hjælp.
På det tidspunkt købte vi et nyt køleskab, og jeg bad vores søn om at komme og hjælpe os med at få det ind. Han sagde først ja, men så ringede han tilbage og sagde han ikke kunne, for han og hans kone skulle igen til svigermoren denne gang fordi vaskemaskinen var utæt.
Da min mand ringede til vores søn, kunne han høre svigerdatteren sige: Kunne dine forældre ikke bare ringe til et flyttefirma? Sønnen dukkede op men han var virkelig sur.
Far, kunne du ikke bare have ringet efter nogen? Nu skal jeg slæbe det hele selv!
Jeg blev helt fortvivlet og tænkte: hvorfor har svigermoren ikke ringet til nogen professionelle? Måske lever hun i en verden, hvor sådan nogle eksperter ikke findes?! Sønnen sagde, at svigermoren havde brug for hjælp, fordi alle håndværkere bare snød hende, tog penge og ordnede intet.
Så fik min mand nok og sagde: Okay, svigermoren kan måske ikke finde ud af hårde hvidevarer, men hun er verdensmester til at hyrde får hun er ekspert til at styre én enkelt. Sønnen blev straks fornærmet og gik. Jeg blandede mig ikke i samtalen for jeg synes faktisk min mand havde ret. De nye svigerfamilie hænger på vores søn hele tiden. Han er alt muligt mand der, men for os glemmer han helt vejen.
Efter den konflikt har sønnen ikke talt med sin far i over to uger, og faren nægter at tage første skridt til forsoning. Jeg føler mig helt splittet mellem hammeren og ambolten selvfølgelig har manden ret, men han kunne godt have sagt det lidt mere blidt. Nu er sønnen bare sur og ikke vil se ham, og jeg nægter at miste min søn over sådan noget pjat.
Min mand nægter at tage kontakt til sønnen, og sønnen insisterer på, at han ikke vil tale med faren før han har undskyldt. I alt det her, så er det kun svigermoren, der er tilfreds!
