Efter at min mand og jeg blev gift, var jeg overvældet af lykke, for udover min mand havde jeg også min svigermor, og vi havde et ganske godt forhold. Vi kunne dog aldrig helt få det tættere bånd, jeg drømte om. Det var sådan, indtil jeg finder ud af, at jeg er gravid
Så længe jeg bar barnet, gik det egentlig okay. Svigermor kom med gode råd, som jeg faktisk lyttede til, delte historier og hjalp mig.
Men da jeg fødte, vågnede min moderinstinkt så kraftigt, at jeg ikke længere tog hendes råd til mig. Jeg begyndte nærmest at holde hende på afstand uden at jeg egentlig ville det jeg prøvede at skjule det, men indeni var jeg meget tilbageholdende.
Så kom det store chok. En dag opdagede jeg, at alle de babyting, jeg havde fået fra min søster, var væk! Hun havde givet mig så mange fine ting næsten alt var som nyt, da hendes egen pige næsten ikke havde brugt dem. Alt fra små sko til tøj, alt sammen i perfekt stand. Det viser sig, at min svigermor har en helt anden holdning til brugte ting. Hun mener, at ens barn aldrig må bruge noget, som et andet barn tidligere har haft på. Under ingen omstændigheder!
Selv selvom alt så nyt ud! Hun har simpelthen smidt det hele ud med skraldet.
Først gik det ikke op for mig, men en dag ledte jeg efter de små, søde sko, og jeg kunne ikke finde noget. Da jeg spurgte hende, indrømmede hun med det samme, at hun havde kasseret det hele. Jeg er normalt ikke typen, der laver drama over småting, men denne gang kan jeg slet ikke acceptere det. Jeg har stadig ikke tilgivet min svigermor.
Hvorfor spurgte hun mig aldrig først?
