Vennerne siger, at Mads har været uheldig med sin kone, men endnu mere uheldig med hendes forældre.
Ingrid kommer fra en velstående familie og har aldrig manglet noget. Hun blev sendt på Københavns Universitet, hvor hun fik al den støtte, hun behøvede. Da hun blev færdig med sin uddannelse, begyndte hun at arbejde, men alle hendes penge blev sat ind på hendes egen konto og brugt på sig selv. Hendes far værdsætter dette meget og kalder det kapitalopbygning, men alligevel finder han altid en anledning til at bebrejde Mads, at han ikke bidrager med nok til husholdningen.
Du skal være en klippe, så min datter kan læne sig op ad dig som et solidt fundament. Kan du tage dig af hende, hvis hun bliver syg? Har du penge nok til at tage hende på ferie i udlandet?
Penge havde egentlig aldrig været et problem for de nygifte selv. De var tilfredse med at dele deres indkomst, men svigerfaren tog fat i Mads ved hver eneste familiefest, så det nærmede sig et komisk niveau. Det var så slemt, at Mads frygtede ethvert besøg hos Ingrids forældre og opfandt undskyldninger for at slippe. Han overvejede endda at blive væk fra svigerfarens fødselsdag, men Ingrid trak ham næsten bogstaveligt med sig, satte ham ved bordet og tvang ham til at smile til alle de inviterede venner.
Hvad laver din svigersøn så til daglig? spurgte pludselig en af damerne.
Han er bare en kontormand, sagde fødselaren nedladende, bringer lidt penge hjem, men det er min datter, der bærer familien på skuldrene …
Mads var træt af at blive ydmyget gang på gang. Det var ikke bare ubehageligt, men også demotiverende.
For det første er jeg ikke bare en kontormand, jeg leder en planlægningsafdeling, og for det andet er min løn ikke så skidt, som du får det til at lyde. Du ved sikkert, at vi deler alle udgifter? Jeg kan jo ikke bare knipse med fingrene og blive direktør fra den ene dag til den anden, eller købe dyre villaer og biler til din datter, men hvis du virkelig ville det bedste for hende, hvorfor har du så ikke hjulpet os med at købe et hus?
Svigerfaren slog bare en glad latter op. Det var tydeligt, at han nød at presse Mads til grænsen.
Senere, efter stearinlysene, lagkagen og kaffen, gik Mads ud på altanen for at ryge. Svigerfaren kom ud til ham.
Ikke dårligt, sagde han overvejende, du gør fremskridt. Du er ikke dum, du kender din værdi, og nu kan du endelig sige fra. Man behøver ikke altid finde sig i alting, ellers bliver man bare stående på stedet.
Mads var klar over, at det hele havde været bevidst fra svigerfarens side, for at se hvor langt han kunne gå, før Mads satte foden ned. Det handlede mindre om penge end om evnen til at sætte grænser både for sig selv og for den, man elsker. Efter denne aften så Ingrids forældre straks mere seriøst på Mads: endelig havde han vist, at han kunne stå op for sig selv og for deres datter.
