Kære dagbog,
Udadtil virkede jeg som den lykkelige, succesfulde kvinde. Jeg er mor til tre skønne børn, taler flydende flere sprog, arbejder som analytiker i en storbank i København, tjener godt, ser rimelig ud og har sans for stil og indretning. Min mand, Anders, havde dog siddet hjemme på sofaen de sidste fem år uden interesse for at finde job. Efter jeg havde født vores børn, vendte jeg ret hurtigt tilbage til arbejde, hvilket gav os råd til at have en virkelig god barnepige. Vi boede i en lejlighed på Østerbro, som Anders bedsteforældre havde efterladt os. For at lette vores økonomiske pres tog jeg desuden et lån, købte en lille etværelses og lejede den ud lidt ekstra i måneden hjalp jo altid.
Jeg har altid haft let til medfølelse, og jeg prøvede virkelig at forstå Anders situation og vise tålmodighed. Jeg ventede og ventede på, at han skulle tage sig sammen og sørge for et arbejde. I den periode lærte jeg et andet par at kende, Maria og Henrik. Vi fandt hurtigt sammen og blev tætte venner, fejrede jul og påske sammen og nød hinandens selskab på ferier.
Så ramte tragedien. Henrik blev alvorligt syg, og jeg hjalp dem, både med økonomisk støtte og som en skulder at græde ud ved. Da Henrik døde, blev jeg ved med at støtte Maria så godt jeg kunne, også økonomisk, så hun kunne finde fodfæstet igen i sorgen.
Pludselig en aften kiggede Anders på mig og sagde, at han havde mødt en anden og ville skilles. Jeg blev ramt som af lynet kunne slet ikke fatte, at det var sket, eller hvem han havde valgt at være sammen med. Hjertet var knust, hovedet tomt, og intuitivt søgte jeg over til Maria for trøst. Men idet jeg trådte ind ad hendes hoveddør, mødte jeg Anders i entreen. Ordene blev overflødige da sandheden gik op for mig det var hende.
Helt drænet gik jeg hjem, og få timer senere ringede min svigermor fra Odense. Hun beskyldte mig for at have forladt familien til fordel for karrieren, og hun gav mig skylden for Anders dovenskab og hans beslutning om at gå hjemme de sidste fem år. Det hele væltede i mig hendes ord sad dybt, og jeg blev i tvivl om alt. Havde jeg virkelig handlet forkert? Var det min skyld, at mit ægteskab faldt fra hinanden?
Alt føltes så tungt, og jeg famler stadig efter svar i det mørke, denne nat bød på.
