Søn, jeg vil ikke have, at du bliver skilt på grund af mig! Sæt mig dog bare på plejehjemmet!
For et halvt år siden flyttede min mor ind hos os. Hun er altså blevet godt oppe i årene nu 83 for at være helt nøjagtig. Efter far døde, havde hun svært ved at klare sig alene nede i et lille hus på Langeland. Mine egne børn er blevet voksne og bor for sig selv, så min kone og jeg har haft vores toværelses for os selv et stykke tid. Jeg tænkte, at det da slet ikke ville være noget problem at tage mor ind.
I starten sagde min kone intet. Men efter en uge begyndte min mors blotte tilstedeværelse at irritere hende helt gevaldigt.
Hør nu her, kan hun ikke spise efter os?
Hvorfor dog det?
Det er bare mere behageligt sådan. Jeg mister appetitten, når jeg ser på hende gumle uden tænder. Undskyld, men det er vammelt.
Kom nu, vi bliver altså alle gamle en dag.
Det er altså noget andet.
Min kones irritation voksede også fordi min mor havde lidt problemer med maven og nogle gange snorkede som et helt damplokomotiv. Hun forbød hende at gå i køkkenet, og til sidst måtte mor nærmest ikke engang stikke hovedet ud af sit værelse. En dag sagde hun bare ligeud til mig:
Hør, jeg havde ikke regnet med, at hun skulle bo her så længe. Jeg kan ikke holde det ud mere.
Hvad tænker du så, vi skal gøre?
Flyt hende tilbage til Langeland.
Hun kan jo ikke klare det selv!
Jamen sådan lever folk jo! Der er ingen, der render rundt for deres forældre hele livet! Hvorfor skal jeg føle mig som en fremmed i min egen lejlighed, og finde mig i slubren og lugt?
Jeg anede vitterligt ikke, hvad jeg skulle stille op. Men forleden, da jeg kom hjem, sad min mor i entreen med vinterfrakken på og kufferten pakket.
Mor, hvad laver du dog?
Søn, tag mig nu hen på plejehjemmet!
Hvorfor? Hvordan kan du sige sådan?
Jeg vil ikke have, at I bliver uvenner eller skilles på grund af mig.
Mor forsøger at overtale mig stadig. Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke holde tanken ud om, at hun skal sidde der. Måske skulle vi bare smide det hele og flytte med hende til Langeland? Hvad gør man lige i sådan en situation?
