Søger kvinde uden økonomiske problemer: Jeg var på date med en mand på 45, der stadig bor hos sin mor… og det ændrede mit liv for altid.
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget ét enkelt felt på en datingprofil kan afsløre om et menneske? Ikke de billeder, hvor nogen står foran en lånt bil, eller de uendelige krav, der kunne fylde en lovsamling men den korte sætning, som måske kastes ind tilfældigt, men faktisk er overraskende præcis.
Søger kvinde uden økonomiske problemer.
Det var de ord, der fangede min opmærksomhed, da jeg kedsomt bladrede igennem profiler en lørdag aften. På billedet: en helt almindelig mand. Ikke overvægtig, venligt blik, nydelig skjorte. Lad os kalde ham Anders, 45 år.
Normalt springer jeg lynhurtigt over sådan noget. På kvinde-dansk betyder det tit: Jeg regner ikke med at bidrage økonomisk, håber du vil betale for os begge. Men den aften vågnede min indre antropolog. Hvad ligger der egentlig bag kravet om økonomisk uafhængighed hos en mand, der ser… tja, så gennemsnitlig ud?
Nysgerrighed leder sjældent til noget godt men denne gang gav det mig noget at fortælle om. Vi aftalte at mødes.
Første indtryk: Sterilitet og skjult uro
Anders foreslog, vi skulle gå en tur i Frederiksberg Have. Klassisk løsning for den, der helst ikke vil betale overpris for kaffe på første date. Det passede mig jeg holder af at gå tur, og vejret var klart og lidt køligt.
Han kom præcis på slaget. Ikke bare til tiden, men på sekundet. Det så jeg som et plus indtil jeg senere forstod, det var ikke selvtillid men skoleagtig disciplin. Han stod ved indgangen til haven, rank med pressede bukser så skarpe, at man kunne tro de var nystrøgne til lejligheden.
Goddag, sagde han og sendte et hurtigt, vurderende blik mod min frakke og min taske. Mon han tjekkede for mærkevarer bare for at udelukke de der økonomiske problemer?
Vi gik ind i haven. De første ti minutter var høflige: vejret, trafik, Københavnstravlhed. Anders snakkede korrekt, næsten som en bog, men der var en underlig tone som om han altid ventede på at blive godkendt, eller var på forkant med at undskylde sig.
Jobsamtale til stillingen bekvem kvinde
Så, knap var smalltalken overstået, gik Anders direkte til sagen, som en arbejdsgiver der åbner kandidatens CV.
Hvad arbejder du med?
Jeg er regnskabschef i et logistikfirma.
Åh, solidt. Har du egen bolig, eller bor du til leje?
Jeg var ved at snuble over en sten. Normalt kommer de spørgsmål først efter lidt vin, ikke efter kvarterets gang.
Egen lejlighed, løj jeg bare for at se, hvor han ville hen.
Dejligt, svarede han lettere lettet. Der er så mange kvinder, der leder efter en mand til at løse økonomiske udfordringer: lån, gæld, boliglån. Jeg mener, man skal indgå i et forhold som ligeværdige.
Lyder fornuftigt på papiret. Hvem er imod ligestilling? Men som altid ligger djævlen i detaljen.
Og dig, bor du selv? spurgte jeg.
Her kom sætningen, der burde have gjort det klart. Men jeg var for nysgerrig.
Nej, jeg bor med min mor. Det er både praktisk og fornuftigt. Hvorfor betale for husleje når vi har en stor treværelses på Østerbro? Og mor, hun har brug for hjælp alder og helbred, du ved.
Femogfyrre år og stadig med mor.
Og hvordan deler I husholdningen? spurgte jeg forsigtigt.
Åh, min mor er rigtig gammeldags, smilede han til hende (bare evnen til det), ikke til mig. Hun mener, køkkenet er kvindens domæne, og hun laver fantastisk mad. Jeg hjælper selvfølgelig: går ned med skraldet, handler ind efter hendes liste. Alt fungerer fint hjemme hos os.
Efter liste, bemærkede jeg for mig selv.
Mor-søn økonomimodellen
Vi nærmede os kaffekiosken. Jeg stoppede op. Anders blev stående lidt akavet.
Har du lyst til en kop kaffe? spurgte han, som om jeg lige havde foreslået at spille på aktiemarkedet for hans penge.
Jeg takkede ja til en cappuccino.
Her er vist ikke billigt… kiggede han hurtigt på prislisten. Jeg har hjemme en udmærket kaffemaskine, jeg plejer at tage termokop med, men glemte den i dag. Nå, skal det være. Du skal vel have en lille?
Han købte en lille cappuccino til mig. Ikke noget til sig selv.
Jeg har drukket hjemmefra, mumlede han.
Så begyndte Anders at forklare filosofien om en kvinde uden problemer. For ham betød det ikke bare en økonomisk uafhængig, men en der uden besvær kunne passe ind i det skema, han og hans mor havde opbygget.
Jeg forstår ikke, hvorfor kvinder går så meget op i penge, forklarede han. Min eks fx; hun ville hele tiden flytte, rejse, få ny bil. Hvorfor? Bilen kører, lejligheden er fin. Mor og jeg lever beskedent, men der er altid opsparing.
Og din mor, har hun noget imod at du bliver gift? spurgte jeg ligeud.
Nej nej, hun ville kun blive glad! Siger altid: Anders, find nu en dejlig husmoder jeg orker næsten ikke at vaske gulv længere.
Så gik det hele op i en højere enhed.
Han ledte ikke efter en partner han og mor ledte efter afløseren.
Mor bliver gammel, det er for tungt at holde den voksne drengs hjem og liv kørende. Hverdagsmad, skjorter, trægulve i København det slider. Der skal et nyt friskt sæt hænder til. Helst en uden økonomiske problemer, så hun ikke belaster budgettet.
Kald fra kontrollen
Midt i hans tale om elbesparelser ringede telefonen. Anders fór sammen.
Ja, mor? stemmen blev straks blød, næsten barnlig. Ja, jeg går tur. Ja, med den kvinde. Nej, fryser ikke. Halstørklædet er på. Frikadeller? Jeg kommer. Om en time? Skal jeg købe smør? Arla, den blå? Ja, forstår.
Han lagde på og smilede undskyldende til mig.
Mor bliver urolig. Hun vil gerne have, jeg er hjemme til spisetid.
Klokken var fem.
Anders, sagde jeg og standsede op. Har du tænkt over, at en kvinde uden økonomiske problemer måske også vil leve sit eget liv? Alene. Rejse, gå i byen?
Han så forvirret ud.
Hvorfor dog bo alene, når der er lejlighed? Det er da spild af penge. Og restauranter… hjemmelavet mad er sundere. Kvinden bør sætte pris på hjemmet.
Hvem har egentlig bukserne på
Jeg sagde pænt farvel og cyklede hjem og tænkte over det hele.
Mænd som Anders fremstår bare som sparsommelig eller for omsorgsfulde sønner. Men sandheden er dybere. Anders styrer ikke selv sit liv han lever efter mors regler, og kalder det sine egne.
Søger kvinde uden økonomiske problemer betyder i virkeligheden: Søger en, der ikke laver problemer for min mor.
En kvinde med lån søger støtte. En med børn vil have opmærksomhed. En ambitiøs hiver ham op af hullerne. Det vil han ikke risikere.
Derfor er det en fælde
Paradokset er, at det er stærke, selvstændige kvinder, der ofte svarer sådanne mænd. Vi er vant til at klare det hele selv og tænker: Han drikker ikke, han er tryg, ikke en udnyttende type.
Men alt til familien betyder alt til mor. Du vil aldrig komme først. Du må komme tæt på Sønnen, så længe du ikke ændrer rutinerne eller blander dig i pengene.
Du tjener selv, du bruger egne penge og om aftenen får du kritik for, hvordan du stryger hans skjorter.
Jeg slettede Anders profil. Eller rettere, blokerede den.
Har du mødt en Anders? Mener du, sådan en mand kan få et rigtigt parforhold, eller er der ikke noget at gøre? Del gerne dine tanker.
