Skygger af svig: en melodi af nyt liv
Jacob Thorsten blev ved med at arbejde sent.
“Underligt,” tænkte hans kone Mette. “Enten bliver han sent på kontoret, eller også løber han hen til sin ven Mads i garagen. Hvad kan man overhovedet lave der næsten hver dag?”
En dag besluttede Mette sig for at tage en tur i shoppingcentret midt i Aarhus. Hun havde brug for en afbrydelse og ville også købe jord og en potte til sine violer i blomsterbutikken. Da hun trådte ind i det strålende oplyste center, kiggede hun rundt på butikkerne og blev pludselig stiv af chok. Lige over for hende gik Jacob. Og han var ikke alene – han var sammen med en ung kvinde! Kvinden vendte sig mod Mette, som gispede. Hun kendte hende.
***
Mette standsede foran opgangen til sin lejlighed. Vejen blev spærret af flyttemænd, der forsøgte at få en kæmpestor flygel ind gennem døren. Selv med benene skruet af, ville den ikke passe gennem den små åbning.
“Den kommer aldrig igennem, selv hvis I tager døren af,” konstaterede flyttemændene. “Gammel og solid, den her.”
“Lad mig komme forbi, så kan I bare rive huset ned bagefter,” snappede Mette irriteret.
Den forvirrede ejer af flygelen tørrede sveden af panden og sukkede:
“Alt andet er kommet ind, kun flygelen mangler. Hvis jeg boede i stuen, kunne vi nok få den gennem vinduet, men jeg bor på femte…” Han så bedrøvet på Mette.
“Jeg bor også på femte, så du må være min nye overfor-nabo,” svarede hun. “Der findes vogne med hydraulisk lift. Min veninde fik en sofa op på fjerden på den måde. Jeg kan give dig nummeret, men det er nok ikke billigt.”
Manden lyste op og takkede hende ivrigt for ideen. Mette gav ham nummeret og gik op til sig selv, men kunne ikke lade være med at kigge ud ad vinduet for at følge flygelens skæbne. Bilen med liftet kom, og snart var instrumentet sikret i lejligheden. Mette undrede sig over, hvorfor denne fremmedes historie greb hende sådan. I et øjeblik glemte hun endda sine egne problemer.
Men problemerne var begyndt i går. Jacob havde forladt hende…
Det var et chok. Selvfølgelig havde hun bemærket forandringerne i hans adfærd. Jacob blev fjern og fandt altid på undskyldninger for at gå ud. Enten arbejdede han sent, eller også var han i garagen med Mads.
“Underligt,” tænkte hun. “Hvad kan man lave der hver dag?”
Mette troede, det bare var en midtvejskrise. Måske var han vild med en anden, men det ville gå over…
I weekenden tog hun til shoppingcentret for at distrahere sig selv og købe noget til blomsterne. Men mellem larmen og de skinnende butikker ventede der et andet chok. Der kom Jacob gående med armen om livet på en ung kvinde. De lyste af lykke, hun hviskede noget i hans øre, og deres kærlighed var næsten fysisk. Da kvinden vendte sig, blev Mette kvalt af chok. Det var Sara, hendes unge kollega.
Jacob så sin kone og blev forlegen, men tog sig hurtigt sammen:
“Jeg forklarer det hele derhjemme.”
Mette skyndte sig ikke hjem. Hun vandrede gennem Aarhus’ gader, mens minder plagede hende. Sara havde charmet Jacob på en julefrokost for et år siden. De dansede og rykkede ud sammen, men Mette havde ikke tænkt over det. Hun kunne aldrig drømme om, at hendes trofaste Jacob kunne svigte hende.
Da hun endelig kom hjem, havde Jacob allerede pakket sine ting. Han undgik konflikter, og Mette, der knap kunne holde tårerne tilbage, spurgte stille:
“Hvad var det, jeg gjorde forkert? Hvad manglede der?”
“Alt var fint,” svarede han og så ned. “Men vi lever bare af gammel vane, alt er kedeligt og fladt. Uden Sara kan jeg ikke være. Tak for de tyve år, for datteren. Jeg har opdraget hende, købt hende en lejlighed, fået hende gift. Jeg har også ret til lykke. Forlad mig, hvis du kan…”
Mette brød først sammen, da døren smækkede. Hun havde aldrig følt sådan en smerte. Natten var søvnløs.
Næste morgen – kold bruser, let makeup, elegant jakkesæt. På arbejde, som om intet var hændt. Ingen måtte se hendes sårbarhed. Men hun vidste, hele afdelingen ville hviske om, hvordan Sara tog hendes mand.
Sara var kommet til virksomheden lige efter universitetet. Smuk, flittig, ansvarlig. Alle kunne lide hende, og Mette havde også været venlig. Nu måtte hun tage bussen på arbejde – Jacob plejede at køre hende. I den overfyldte bus føltes hun som en fremmed.
På kontoret mødte hun Sara, der forlegen hilste og skyndte sig forbi. Men de skulle arbejde i samme rum. Der hang en anspændt stemning i luften: De ældre kolleger syntes synd i Mette, de yngre lod som ingenting, men ventede spændt på dramaet.
Efter arbejde stod Jacob og ventede på Sara ved udgangen. Mette blev bevidst længe, så hun ikke skulle se sin rival tage pladsen i deres bil.
Derhjemme roste hun sig selv for at holde ud. Tænkte Sara, hun ville sige op? Aldrig! Mette elskede sit job, kollegerne, lønnen. Hvorfor skulle hun gå?
Datteren Emma ringede. Hun prøvede at trøste:
“Mor, du er ikke den første eller den sidste, der er blevet forladt.”
Så indrømmede hun, at Jacob havde introduceret hende for Sara, og at de kom godt ud af det sammen.
Mette afsluttede hurtigt samtalen. Emma støttede hende ikke, og nyheden om venskabet med Sara gjorde kun ondt værre. Men Emma måtte ikke vide, hvor meget det sårede. Man må ikke bebrejde sine børn noget.
Mette fik Emma, da hun læste på universitetet, men hun droppede ikke ud. De boede hos hendes forældre. Moderen arbejdede stadig, men bedstemor var i live og passede Emma, indtil hun kom i børnehave. Senere flyttede forældrene til et hus på landet og efterlod dem med en treværelses, i håb om flere børnebørn. Mette og Jacob ville gerne have flere, men det lykkedes ikke.
Pludselig lød der banken på døren.
“Hvem mon det er?” tænkte Mette. “Måske har Jacob glemt noget?”
I døren stod den nye nabo.
“Jeg vil bare lige takke igen for ideen med flygelen! Lad os lære hinanden at kende. Jeg hedder Kristian – hvad med dig?”
“Mette,” svarede hun og tilføjede uventet: “Jeg skulle til at spise aftensmad – vil du ikke være med? Du må være sulten.”
Kristian blev forlegen, men sagde ja. Under middagen fortOver middagen spillede Kristian en melodi på flygelen, og pludselg føltes alt muligt igen.
