Skilsmisse på grund af naboen
Forklar mig bare, hvorfor ud af alle kvinder i verden valgte du lige hende? Lige fra mig og til hende, hvorfor?
Karina kunne ikke matche Maja på nogen måde. Og værre var det, at Valdemar heller ikke sagde noget i retning af: “Hun er mere sprudlende, fri, mindre streng, ikke sådan en tør ende som dig.”
Hvordan kunne det ske, Maja! Hvordan? I levede jo så godt sammen… jamrede både moren, søsteren og en hel parade af veninder, da de hørte om den forestående skilsmisse.
Ja, vi levede, nikkede Maja. Men det gør vi ikke længere.
Maja, tænkt dig nu om en ekstra gang, før du forlader sådan en mand. Han tjener jo godt, elsker børnene, og det er jo ikke ham, der vil skilles…
Efter sådanne ord satte Maja resolut dem, der sagde det, på evig is både på Facebook, Messenger og selvfølgelig i virkeligheden.
En kollega, der tidligere havde været god veninde, måtte nu nøjes med et stift nik og et monotont “hej” i frokoststuen.
Og da kollegaen prøvede at tale som før, gav Maja tørt igen for de uindbudte råd, tvangen, hentydningerne om at tage Valdemar tilbage.
For han havde været utro! Maja kunne slet ikke få den situation til at give mening i sit hoved.
De havde da haft et helt almindeligt liv! Tyve år sammen fra de var unge, fra AUHs slidte forelæsningsbænke, saltet vejet op, som det gamle ord siger.
De havde haft det hele: Flad økonomi, perioder uden job, sygdomme både deres egne og børns.
To børn, søn og datter, lige som i en reklame. Hjemmet altid rent, der var mad på bordet, Maja havde aldrig hovedpine
Hun holdt sig, hun kørte ikke manden rundt i manegen som en mobil kontantautomat, gemte ikke sit bedste til arbejdet og gav ikke slip på stakkels Valdemar, bare fordi der kom børn…
Så hvad mere kunne kræves af ham, at han på et eller andet tidspunkt bare gik ud og fandt sig en anden?
Og til hvem?! Hvis det var en helt ung én, kunne man måske forstå det, men hjertet eller måske snarere underbuksen trak ham hen til en fraskilt fra nabohuset med et barn fra et tidligere forhold.
Sig mig bare: Hvad har du fundet i hende?
Maja grinede og græd på skift, da utroskaben blev opdaget, og Valdemar måtte forklare sig overfor sin hustru.
Forklar mig bare, hvorfor ud af alle kvinder i verden valgte du lige hende? Lige fra mig og til hende, hvorfor?
Karina var aldrig førstevalg i nogen disciplin. Men det værste var, at Valdemar heller ikke kunne forklare det. Ikke at han syntes, Karina var nemmere eller sjovere eller mindre pinlig end Maja.
Han kunne bare ikke sige andet end “det bare skete” og tiggede, bønfaldt slog sig selv symbolsk oven i hovedet for at komme tilbage til familien.
Jo, mærkeligt nok, havde Valdemar aldrig haft skillesmisse og samliv med Karina i tankerne. Han ville helst springe frem og tilbage: en sød lille kat, der havde lavet ulykker udenfor men uden konsekvenser hjemme.
Og det havde måske været muligt, hvis ikke Karina var blevet gravid af deres eventyr og mente, at faderen både til det nye barn og til det gamle nu måtte installeres permanent i hendes hjem.
Så dukkede hun op på Majas dørtrin med et skænderi, som ingen i Hans Tavsens Gade havde hørt magen til.
I starten troede Maja slet ikke på hende. Hvordan skulle hun? Tyve år, de kendte hinanden ind og ud. Men Karina kendte flere mærker på Valdemars krop, end hvad en almindelig ven ville kunne svare på i quiz.
Altså havde der været noget. Og Valdemar måtte, afklædt, trykket op i hjørnet, til sidst bekende og bede om nåde.
En del bekendte tog overraskende Valdemars parti. Det var ikke bare deres fælles venner, men også Majas kollega, nogle veninder, fjerne slægtninge…
Alle begyndte pludselig at påstå, at Maja burde tilgive, komme videre og elske Valdemar videre, som om intet var hændt. Og det forstod Maja virkelig ikke.
Med svigermor var det logisk: hun ville bevare familien og så i øvrigt ikke miste sin søns kontakt. Hun forsøgte endda at få børnebørnene til at plage Maja, så hun droppede skilsmissen. Ærgerligt, klamt, men på sin vis forståeligt.
Men hvorfor alle andre blandede sig, anede Maja ikke. En spand krabber, der ikke kan holde ud, at én slipper væk?
Hun havde lært noget afgørende af sin far, Gud bevare ham, og det gentog hun for sig selv nu:
Datter, hvis folk siger, du er egoist, at du bør finde dig i det, give noget væk, bære over, bare fordi man nu gør sådan eller fordi noget fra oven har bestemt det…
Så tro det ikke, når de siger det. De vil bare udnytte dig for at løse deres egne problemer eller opnå deres egne mål.
Den lektie havde Maja taget til sig, og gang på gang set at argumenter, der byggede på skam og påtvungne forpligtelser, altid dukkede op i sådanne sager.
Hun tillod derfor aldrig nogen at manipulere hende. Og børnene heller ikke, viste det sig, for straks efter at Maja havde søgt skilsmisse, ringede svigermor for at forlange, at søn og datter skulle låse hende op på Messenger og genoptage deres relation.
Hun er ærlig talt trættende, forklarede datteren Kirstine over aftensmaden.
Sønnen Viktor var hos kæresten, så Kirstine besvarede spørgsmålene om svigermors blokering på deres vegne.
Hun taler kun om, at vi skal gøre alt for at få jer sammen igen, at alt ville blive godt, hvis du og far flyttede sammen, alt det der.
Jeg har sagt det én gang, sagt det to gange, men hun hører ikke hun bliver bare ved med at gentage sig selv.
Så derfor blev hun blokeret, indtil hendes grammofonplade kan spille som en normal mormor.
Tak. Jeg ved, du helst var fri for alt det her, men jeg er glad for, at du ikke lader dig manipulere og ikke synger med på hendes melodi.
Mor, jeg er jo ikke dum, sukkede Kirstine. Jeg ved jo, hvad far har gjort. Hvis I bare havde skændtes om, hvor I skulle på ferie eller hvilke gardiner, der skulle op i stuen, så kunne man måske redde noget.
Men at tilgive utroskab det gør almindelige mennesker ikke. Far vidste det også. Og alligevel var han sammen med Karina
Mor, jeg elsker ham, han er stadig min far, men Hvad regnede han med? Og hvad tror farmor egentlig selv på nu?
Det spørgsmål havde Maja intet svar på. Så sent som sidste måned havde hun troet, hun altid kunne svare sine børn.
Men hvordan skulle man svare, når man ikke selv kendte svarene? Hvordan skal man forstå, hvorfor et menneske, der er gået gennem tykt og tyndt i tyve år, pludselig slipper staklen løs?
Selvfølgelig, alt kan ske, men han havde aldrig tidligere været sådan. Og netop nu stak han helt af midt i gråsprængt skæg, ung pige i hånden-alderen, eller hvad det nu var.
Som det viste sig, gemte der sig flere djævle i Valdemars ribben, hoved, eller i det kælenavn, han fik af sin nye kæreste.
Og han lod dem alle løbe løbsk over eks-familien på en ganske original måde.
Det skete fem år efter skilsmissen, og det føltes stadig som en særlig mærkelig drøm, hvor handlingen er flydende, stemmerne fordrejede, og hver eneste handling vibrerer ustyrligt mellem det pinefuldt nære og det komplet uforståelige.
