For nylig faldt jeg tilfældigt over min mands notesbog, hvor han har skrevet alle udgifterne til min søn på 7 år. Min dreng går i første klasse nu. Jeg og hans far blev skilt for lang tid siden. Da min søn var 4, mødte jeg en mand, der sagde, han elskede mig og ville elske min søn som sin egen. For mig var det alt, jeg havde brug for.
I virkeligheden ville min mand ikke rigtig være en far for min søn. Men dengang var hans opmærksomhed og respekt overfor min dreng nok for mig. Efter et år som gift fik vi en datter sammen. Min mand begyndte at være meget mere opmærksom på hende hun var jo hans eget barn.
Jeg har barsel nu, så det er kun min mand, der forsørger familien. Hver gang vi tager på legepladsen eller i parken, køber han legetøj eller is til min søn.
Men for nylig fandt jeg den notesbog og jeg er stadig i chok. Da jeg åbnede den, så jeg et skema delt i tre sektioner. Alle kolonnerne var navngivet: Dato, Navn, Beløb. Legetøj 300 kr, Is 300 kr, Gynger 200 kr.
Jeg spurgte min mand, hvordan han havde udregnet alt dette. Han ændrede ikke engang ansigtsudtryk, da jeg viste ham notesbogen. For ham var det tydeligt. Han fortalte mig kort, at ja, når min barsel er slut, skal jeg betale ham alle udgifterne for min søn tilbage. Og han rådede mig ovenikøbet til at kontakte retten og få børnepenge fra min eksmand så ville det være lettere for mig at betale af på gælden. Min mand tilføjede også, at det eneste, der betyder noget for ham nu, er vedligeholdelsen af sit eget barn.
Jeg begyndte at græde. Jeg kan ikke forlade ham vi har trods alt en datter sammen, og jeg elsker ham virkelig. Men jeg kan ikke tilgive ham denne smålighed. Jeg aner ikke, hvad fremtiden bringer!
