En stærk, sammenholdt familie kendetegnes ved, at medlemmerne både går igennem livets op- og nedture sammen. De bakker hinanden opselv når tingene bliver lidt bøvlede. Man ved bare, at man altid kan læsse sine problemer af på hinanden.
Nogle gange skal der faktisk ikke så meget til for at skabe ægte dansk hygge og kærlighed i luften. Her er et par muntre eksempler fra vores hverdag:
Min mand og jeg er ikke ligefrem høje vi runder begge to lidt under 1,60 meter men min far? Han troner hele 1,70! Derudover har han sørget for at gro et imponerende fuldskæg. Så far er begyndt at råbe, når han kommer ind ad døren: Goddag, kære hobbitter! Og vi svarer næsten i kor: Hej Gandalf! Klassisk familiehumor ved Ringsted.
Vores lille klan tæller mig, min kone og to piger. En dag sad vi og rodede med det evige spørgsmål: Hvem gider gå tur med hunden, Freja? For at gøre udvælgelsen diplomatisk, besluttede vi at spille den klassiske, tavse familiekonkurrence: Taberen tager snoren. Vi begynder spillet, men inden vi ser os om, er min datter, Mette, i færd med at hoppe i overtøjet. Hun åbner roligt døren, tager hunden og fordufter. Vi andre glor, næsten målløse, indtil vi alle siger i munden på hinanden: Mette, du er jo eksemplet på en lydig dansk datter! Mette griner og udbryder: Taget med bukserne nede! og ifører sig straks morgentøjet igen.
Vi har også oplevet noget morsomt, da min daværende kæreste skulle spørge min far om min hånd. Far smed sig dramatisk på gulvet og råbte: Endelig er du kommet, min frelser! Han havde åbenbart hørt en eller anden plat joke om det tilbage i sin ungdom og ventet i halve liv på at lave samme nummer.
Ellers er det blevet min tjans at lave morgenmad til mit 8-årige barnebarn, Signe. Men i weekenden får jeg sovet lidt længere, så en søndag møder jeg op i køkkenet og ser te, sød kvark og to lækre ostemadder klar på bordet. Det viser sig, at Signe har lavet morgenmad til mig i anledning af min fridag. Danske børn kan sagtens vise taknemmelighed og de gør det ofte med mad.
En sommer drog hele rodebunken min mand, vores 11-årige søn, min bror med familie og deres 7-årige pige til min mors gamle landsby i Sønderjylland. Undervejs får vi den perfekte idé: ungerne skal have vandpistoler! Vi finder nogle vilde eksemplarer i en tankstation ved Vejle og så var der ellers fuld vandkrig i haven, både børn og voksne. Danskere kan sagtens tage kampen op, især hvis der er vand i luften.
Engang, da jeg var seks, tog min mor og far mig ofte med ud på landet om aftenen. Far medtog sin fiskestang, hvor han havde bundet et lille stykke træ fast for enden. Så gik vi ud på en stor mark, og han viftede lokkende med stangen, mens han peb som en mus. Efter lidt tid så vi en ugle dykke ned og forsøge at fange træstykket. Den formåede det aldrig, men jeg kunne få lov at betragte det hele tæt på. Sådan blev jeg introduceret til dansk naturglæde.
På et tidspunkt opdagede jeg, at min mand og jeg faktisk aldrig skændes. Vennerne brokker sig over småting derhjemme, men jeg kigger omkring i lejligheden: tøj overalt, papirer blandet mellem tallerkner og kaffe stubbe på bordet og vi? Vi smækker os blot på sofaen, krammer og ser en god dansk komedie. Det eneste, vi gider stresse over, er, hvornår popcornene er færdige.
Engang stod jeg med min datter i køen i Føtex, da hun får øje på et blad med feer. Far, se! Det er et blad med Flora på forsiden. Jeg retter: Det er altså Bloom, skat! De to teenagepiger foran os drejer hovedet som om, jeg havde afsløret statshemmeligheder i Irma. Ja ja, sådan er det at have børn, der bringer én ind i forunderlige popkultur-verdener.
Min mand mistede desværre sin mor tidligt, så min egen mor blev hurtigt reserve-mor, med alt, hvad det indebærer af kram og frikadeller. En aften sad vi alle sammen på café i Aarhus, og min mand takker min mor alt for meget for at have været virkelig enlige-forælderen for ham. Noget så dansk som bonusfamilie og kærlighed over generationsskel.
En dag kom min 8-årige datter, Rikke, løbende hjem efter en tur på legepladsen. Stolt fortæller hun: Far, der var den vildeste sommerfuglligeså stor som en spurvehøg! (viser med armene), Folk turde ikke komme tæt på, kun drengene ville prøve med grene! Men de var stadig nogle kyllinger!
Hun fortsætter, lettere forpustet: Men jeg, far! Jeg turde godt! Alene! Jeg var ved at forberede en tirade om dyrenes ret til at levemen hun fortsatte: Så fandt jeg en stor gren og fik jaget drengene væk, så de ikke kunne røre sommerfuglen. Så blæste jeg til sidst selv sommerfuglen fri, så den kunne flyve videre. Se, dét er dansk handlekraft og kærlighed til naturen.
