Man siger ofte, at mænd sætter mest pris på kvinders udseende. At den perfekte kvinde skal være høj, langbenet, blond og altid smilende og glad. Men er det nu også sådan, det virkelig forholder sig? Selvfølgelig er udseendet det første, der fanger blikket, men det er bestemt ikke det vigtigste i længden.
Jeg havde en god ven, der hedder Mads. Vi arbejder sammen i samme firma inde i København. En dag får vi en ny kollega på kontoret. Hun ligner nærmest Helena Christensen. Lange ben, et smil så hvidt som sne og en super flot figur. Mads var fuldstændig betaget af hende fra første dag.
Efter et stykke tid lagde jeg mærke til, at hun også var interesseret i ham. En dag tropper hun op på arbejde med en kæmpe taske. Selvfølgelig tilbyder Mads straks at hjælpe hende med at bære den hjem. Hun siger ja, og han glæder sig åbenlyst til at følge hende hele vejen. Men en time senere, efter fyraften, ringer han til mig helt ude af flippen.
Det viser sig, at da Mads kom ind i hendes lejlighed på Vesterbro, fik han nærmest et chok. Der lugter, som om noget er gået helt galt. Det er tydeligt, at hun ikke har taget skraldet ud i evigheder. Der ligger rod og snavs overalt, madvarer er mugne og flyder på gulvet og endda oppe i sengen. På spisebordet kravler der levende maddiker rundt.
Mads var lige ved at kaste op. Men for hende var det tilsyneladende bare helt normalt. Han sagde direkte til mig bagefter, at han ikke længere kunne se hendes skønhed. For ham blev det helt tydeligt: Det vigtigste ved en kvinde eller et menneske er altså, at hun holder rent og passer på sit hjem.
