Mette blev født som det første og eneste barn i familien Jensen fra Aarhus. Hendes far, Lars, havde altid drømt om at få en søn, og da Mette kom til verden, besluttede han at opdrage hende, som han ville have gjort med en dreng. Hun voksede op blandt drenge i nabolaget og blev hurtigt en af gutterne. Familien morede sig ofte over hendes navn, som var meget piget, fordi hun ellers opførte sig som en af drengene. Mette klædte sig helst i slidte jeans og løse T-shirts, og hendes lyse hår var som regel trukket tilbage i en praktisk hestehale. Når hun efter en drabelig fodboldkamp kom rendende hjem, med støvet hvirvlende om sig og mudder på kinden, skulle man kende hende godt for at se, at hun var en pige.
Da hun blev ældre og startede på Københavns Universitet, ændrede Mette sig gradvist. Hun blev en selvsikker og stilfuld ung kvinde og begyndte at sætte pris på det feminine. En dag blev Mette inviteret til fødselsdagsfest hos en universitetsveninde. Hendes mor, Anne, tøvede først med at give hende lov på grund af det sene tidspunkt, men efter lidt snak og et løfte om at sende SMSer igennem aftenen, sagde hun ja.
Mette, fast besluttet på at opleve en aften som alle andre unge, valgte at tage en elegant, rød kjole på og et par smukke stiletter. Hun så strålende feminin ud den aften, og faren overvældedes af følelser, da han så hende inden hun gik ud. Han havde altid forestillet sig sin datter som en stærk, robust pige, og nu stod hun som en smuk, selvstændig kvinde.
Sent på aftenen, på vej hjem gennem Københavns gader, blev Mette pludselig udsat for en truende situation: tre fulde mænd forsøgte at nærme sig hende på en ubehagelig måde. Før det blev alvor, sprang en høj mand, Thomas, til hendes undsætning med noget, der mindede om en cykelkæde i hånden. Mændene forsvandt hurtigt, og Mette følte en stor lettelse og taknemmelighed mod sin redningsmand.
Efter denne oplevelse begyndte Mette og Thomas at lære hinanden at kende, og inden længe var de kærester. Den tid, de havde sammen, var præget af gensidig respekt og omsorg. Til sidst giftede de sig, og Mette blev idrætslærer på en skole i Odense, mens Thomas fik en stilling som leder i et større energiselskab.
De fik en datter, Amalie, og selvom Thomas havde nogle traditionelle tanker om, hvordan en pige burde opdrages, sørgede han for at Amalie voksede op som både stærk og selvbevidst. Mette støttede ham i at give deres datter et sundt selvværd og mod til at være sig selv. Mettes far, Lars, fandt endelig i Thomas den søn, han altid havde ønsket sig, og familien var forenet i kærlighed og accept.
Til sidst indså alle, at det vigtigste i livet ikke er, om man vokser op som dreng eller pige, men at man bliver støttet til at være den, man er, og lære at stå stærkt i livet uanset hvilke forventninger, andre måtte have.
