Min far havde altid håbet på en søn, men da jeg blev født, fik han en datter. Han valgte alligevel at opdrage mig, Kirstine, som var jeg en dreng. Jeg voksede op blandt drenge i vores lille landsby nær Odense, og jeg var altid med, når de spillede fodbold på den ujævne mark bag købmanden eller byggede huler i skoven. Mine forældre kunne ikke lade være med at smådrille med mit navn, som var så udpræget dansk og feminint. Jeg foretrak at gå i slidte cowboybukser og løse skjorter, og mit lyse hår var altid bundet i en simpel fletning bagpå. Hvis man ikke så min fletning, men kun den støvede sky efter mig, skulle man tro, jeg var én af drengene.
Men årene gik, og under mit ophold på universitetet i Aarhus forandrede jeg mig. Jeg blev moden og lærte at sætte pris på det, der gjorde mig til kvindenoget, min opvækst aldrig havde lært mig at værdsætte.
En aften blev jeg inviteret til fødselsdag hos en studiekammerat. Min mor tøvede længe, men lod mig til sidst tage af sted, med løftet om at opdatere hende løbende. Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt, så jeg trak i en rød kjole og svang mig i et par fine sko med hæl. Jeg følte mig for første gang virkelig feminin. Da min far så mig sådan, fik han tårer i øjnenehan havde altid forestillet sig mig stærk som en dreng, ikke sart som en pige.
På vejen hjem fra festen, på en mørk gade under gadelygternes skær, blev jeg indhentet af tre fulde mænd. Før deres tilnærmelser blev farlige, trådte en høj mand frem fra skyggernedet var Asger, der bar på noget, der mindede om et bræt. Da de tre mænd så ham, stak de på flugt, og jeg følte en lettelse og en enorm taknemmelighed overfor min redningsmand.
Asger og jeg lærte hurtigt hinanden nærmere at kende, og snart blev vi et par. Vi blev gift i den gamle kirke ved fjorden, og jeg fik arbejde som idrætslærer på skolen, mens Asger fik en anerkendt stilling hos Energinet. Vores kærlighed var båret af respekt og forståelse. Vi fik en datter, og selvom Asger var præget af sine egne traditionelle forestillinger om kvindelighed, lod han aldrig deres betydning overskygge det vigtigsteat vores datter skulle være stærk og selvsikker. Han støttede hende i alt, og jeg kunne ikke have ønsket mig mere. Min far, som i sin egen barndom havde længtes efter en søn, fandt endelig i Asger den søn, han altid havde drømt om.
Tiderne har ændret sig, men når jeg tænker tilbage, ser jeg hele min familie samlede om bordet en søndag, med smil, latter og hygge. Jeg ved nu, at det allervigtigste altid har været kærlighedenikke om man er født dreng eller pige, men hvordan man vælger at lade hinanden vokse.
