Vi mødte hinanden den allerførste dag på gymnasiet, og allerede dér blev jeg og Freja gode venner. Ved slutningen af skoleåret sluttede Mads sig til vores lille gruppe. Jeg kunne tydeligt mærke, at Mads havde stærke følelser for Freja helt fra begyndelsen. På nytårsaften friede han til hende, men Freja afviste ham venligt. Hun sagde, hun ville fokusere på sine studier og ikke var klar til et forhold.
Mads mistede dog ikke håbet og forblev en loyal ven for Freja. Da det andet semester sluttede, prøvede han igen, men denne gang nægtede hun med et blidt smil og forklarede, at de burde forholde sig til venskabet. Senere betroede hun mig, at hun foretrak drenge med god fysik og stabil økonomi.
Uanset Frejas kommentarer vidste jeg, at Mads var et godt menneske, varm og omsorgsfuld selvom han ikke havde mange kroner på lommen. År efter blev min veninde gift med en mand, der passede perfekt til hendes krav, og hun inviterede os til brylluppet i Aarhus. Desværre måtte jeg melde afbud på grund af sygdom, og Mads sagde også nej. Han følte sig dybt såret af situationen.
Den dag søgte Mads trøst hos mig. Med tårer i øjnene fortalte han om den smerte, det var at se Freja gifte sig med en anden. Efter brylluppet begyndte vi at tilbringe mere tid sammen; vores venskab blev stærkere, især da min elskede mormor blev alvorligt syg, og min mor måtte tage sig af hende. Mads fortalte mig åbent, hvor meget han havde savnet mig i den tid. Langsomt forandredes det, vi havde sammen, til noget dybere.
Et år senere blev vi gift og begyndte at forme en hverdag sammen her i København. Vores lykke blev dog pludselig forstyrret. Freja var blevet mor til tvillinger tre år efter sit bryllup, og nu var hun blevet enke hendes mand, borgmesteren, var gået bort. Freja dukkede op hos os og spurgte, om hun måtte bo hos os, indtil hun fandt et nyt hjem.
Stemningen blev intens, næsten elektrisk en scene fyldt med tvivl, bittersød nostalgi og ikke mindst den ægte omsorg, der gennemstrømmede vores lille hjem, mens vi så på hinanden og ventede på, at livet skulle vise vejen.
