Du, jeg må fortælle dig en lille historie om mig og en vennegruppe fra gymnasiet i Aarhus. Første dag mødte jeg Liv, og vi blev hurtigt gode veninder du ved, det der instant klik. Senere på året kom Mads med i vores lille trio, og det var tydeligt fra starten, at han havde et godt øje til Liv. Han var helt forbløffet af hende og endte faktisk med at fri til hende nytårsaften, direkte efter fyrværkeriet. Men Liv sagde nej, hun skulle nemlig fokusere på studierne og var ikke klar til at binde sig.
Mads var ikke sådan til at ryste af pinden; han blev ved med at være en loyal ven for Liv. Og så i slutningen af næste semester prøvede han igen. Liv afviste ham sødt og sagde, at det var bedst, hvis de bare forblev venner. Senere betroede hun mig, at hun egentlig var mest til drenge, der var lidt mere fit og økonomisk stabile. Ikke noget at gøre for Mads, men jeg vidste, han var den rareste fyr, man kunne få i sin vennekreds selvom han langt fra var rig.
Efterhånden blev Liv gift med en mand, der var præcis som hun ønskede sig og hun inviterede os begge til brylluppet. Jeg blev desværre syg og kunne ikke tage med, og Mads takkede også nej. Han blev simpelthen fornærmet over, hvordan det hele udspillede sig.
Den dag ringede Mads til mig og var ret trist over at Liv nu blev gift med en anden. Vi begyndte at tilbringe mere tid sammen, og vores venskab blev meget stærkere især da min mormor blev syg og min mor måtte tage sig af hende. I den periode sagde Mads til mig, at han virkelig savnede mig. Du kan næsten gætte resten venskabet blev til lidt mere end bare venskab.
Et år senere blev vi gift, og vi begyndte at lægge planer for vores fremtid sammen. Men så, cirka tre år efter Livs bryllup, skete der noget: Liv, som nu havde fået børn, blev enke. Hendes mand, der forresten var borgmester i byen, døde. Så Liv kom til os og spurgte, om hun måtte bo hos os, indtil hun fandt et nyt sted at være.
Ja, det er så den slags drama, man nogle gange får med gamle venner og man bliver lidt klogere på, hvordan livet nogle gange bare tager nogle helt uventede drejninger.
