Hvor er min aftensmad, Rikke? Jeg spørger dig, hvor er maden?!
Rikke vendte ikke engang hovedet mod sin mand. Hun sad for enden af sofaen, vuggede et lille tæppe i armene, hvorfra der lød små klynk.
Daniel, vær nu stille, hviskede hun. Hun er lige faldet i søvn! Jeg har været på sundhedscenteret halvdelen af dagen, så på apoteket, og så…
Det rager mig ikke, hvor du har været! Daniel trådte ind i stuen, havde endnu ikke fjernet jakken. Jeg arbejder, jeg forsørger både dig og barnet!
Når jeg kommer hjem, forventer jeg en varm tallerken suppe på bordet, ikke dit sure ansigt og den konstante gråd.
Hvad har du lavet hele dagen?
Jeg har plejet din datter, Rikke så op på ham, hun har igen slået ud på kinderne.
Lægerne forstår intet, jeg måtte selv lede efter salver.
Har du overhovedet spurgt, hvordan hun har det?
Hvad skulle jeg spørge om? Skriger hun, er hun levende. Du er moren, så klar dig selv.
Det er din pligt at gøre det behageligt for mig. Hvorfor tror du ellers, jeg giftede mig?
Skulle jeg spise færdigretter og ikke få min nattesøvn?
Du giftede dig, fordi det passede dig, svarede Rikke hårdt. Og jeg sagde ja, fordi alle omkring sagde: “Nu er det på tide.”
Så her er det, det “på tide”!
Daniel rynkede på næsen, gik hen til barnevognen i hjørnet og gav den et spark.
Barnevognen rullede ind i kommoden.
Datteren i Rikkes arme skreg op, og tårerne kom med det samme.
Få hende til at tie stille! råbte Daniel. Eller jeg ved ikke, hvad jeg gør.
For bare et år siden så Rikkes liv helt anderledes ud.
Hun var den pige, folk vendte sig om efter på Strøget: stilfuldt klædt, skarp i hjernen, altid planer for weekenderne.
Daniel virkede som en rigtig prins: flot, målrettet, kunne sætte sig igennem.
De slog op og fandt sammen igen, skabte jalousiscener foran vennerne og blev forsonet lige så hedt.
Da Daniel friede, tøvede Rikke, men forældrene insisterede.
Rikke, du kan jo ikke blive ved, sagde hendes mor, mens hun fyldte tallerkenen med hjemmelavede frikadeller. Du er syvogtyve.
Daniel er stabil, fra en pæn familie. I planlægger lejlighed, og hvad med børnene? Har du overvejet den gamle historie om vandglasset?
Mor, hvilket vandglas? Jeg elsker mit arbejde jeg har lige fået et nyt projekt.
Arbejde betyder ingenting, lød det fra faren bag Jyllands-Posten. En kvinde uden familie er som et træ uden rødder. Du visner uden at lægge mærke til det.
Daniel elsker dig, og temperamentet… ja, det har vi alle. I skal nok finde melodien sammen.
Rikke gav efter. Hun viste den svaghed, hun siden kom til at fortryde hver søvnløse nat.
Brylluppet var stort, lejligheden på realkredit, graviditeten kom som et lyn fra en klar himmel.
Alt gik for hurtigt. Hun nåede aldrig at lande som hustru, før hun var “livmoder for et nyt liv”.
Hun drømte om en søn. Forestillede sig, hvordan de ville tage til Boldklubben og gå hånd i hånd, han skulle ligne hende: rolig og rationel.
Men til skanning fortalte de: “Det bliver en pige”. Noget brast indeni.
Fødslen blev et mareridt. Komplikationer, drop, endeløse hospitalsgange, der lugtede af sæbe og håbløshed.
Da hun endelig blev udskrevet, følte Rikke sig som et limet stykke porcelæn, sat hurtigt sammen og skævt.
Hun betragtede det lille væsen i vuggen og følte kun stum irritation.
Hvorfor skriger hun altid? spurgte hun sin mor, der var kommet for at hjælpe.
Det er kolik, skat, hold ud. Det har vi alle måttet. Det skal du også. Hun er sulten.
Hun vil ikke tage fat! Alt gør ondt, mor!
Så gør du det forkert. Prøv bedre. Du er mor nu glem ordet “vil”, der er kun “skal”.
Imens trak Daniel sig væk. De første to uger prøvede han at ligne en omsorgsfuld far, men hurtigt opgav han.
Han blev irriteret over lugten af baby, irriteret over det rodede hjem, og allermest over, at Rikke ikke var hans private geisha længere.
***
Mor ringede, Daniel stod i køkkenet, mens Rikke prøvede at røre i en suppe med den ene hånd og berolige datteren med den anden. Hun siger, at Katrine igen græder.
Katrine var tre år ældre end Daniel. Gift i fem år, intet barn.
Og hver gang hun så en opdatering fra Rikke på Facebook, eller hørte om sin niece, gik hun nærmest i opløsning af jalousi.
Hvad skal jeg gøre? Undskylde, fordi jeg har født? Rikke slap skeen.
Du kunne godt være mere ydmyg. Mor siger, du praler af dit moderskab!
Og i øvrigt mener hun, at du er en dårlig husmor. Der er støv på fodlisterne, Rikke.
Din mor har ikke sat sine ben her i to uger, Daniel. Hvordan kan hun vide noget om fodlisterne?
Hun kan mærke det! Daniel slog i bordet. Og hun har ret. Se dig selv; morgenkåben er plettet, dine øjne er røde.
Du ligner en bondekone.
Hvis du hjalp mig, bare én nat stod op…
Jeg arbejder! han råbte. Forstår du det ikke med din snotnæse? Jeg skaffer pengene!
Dit job er hjemmet og barnet.
Og forresten, på lørdag skal vi til dine forældres sommerhus. De ringede, siger, barnet har brug for frisk luft. Mine kommer også.
Jeg vil ikke på landet. Det er koldt, der er ikke rent vand til hende, din mor hvisker igen dårligt om mig.
Jeg er ligeglad med, hvad du vil. Forældrene har sagt det så skal vi. Pak taskerne til klokken otte. Uden tuderi.
***
Alt blev kun værre i sommerhuset. Rikkes forældre, henrykte over at være bedsteforældre, tog barnet ud af hendes arme i ét væk.
Rikke, du holder hende forkert! råbte hendes mor fra terrassen. Støt nu nakken, Gud hvor du svøber hende skævt! Giv mig hende.
Gid I ville lade mig være, Rikke gik ud bag i haven.
Daniel lod demonstrativt som om kone og barn ikke eksisterede. Han sludrede med svigerfar om bilen, og hældte benzin på bålet hver gang svigermor begyndte at stikke til Rikke.
Åh Rikke, hvad har hun på kinderne nu, udslæt? svigermor, Annelise, stod med sammenknebne øjne ved barnevognen. Du passer ikke godt nok på. Spiser sikkert forkert.
Hvis det var min Katrine, der fik et barn, hun ville stryge hver stump stof, hun er skrækkeligt pertentlig…
Så kan Katrine da bare få et barn, hvad er problemet? Rikke svarede koldt.
Annelise lagde hånden teatralsk til brystet.
Daniel! Hørte du det? Hun gør grin med din søsters ulykke!
Daniel styrtede hen, greb Rikke hårdt i armen.
Undskyld til mor. Nu.
Slip mig, det gør ondt!
Undskyld, sagde jeg! Synes du, du kan tillade dig alt?
Rikkes forældre stod tæt på, men i stedet for at gribe ind sagde faren mørkt:
Rikke, du skal tale pænt til din svigermor. Daniel har ret. Vis respekt.
Det slog Rikke: Hun var alene. Alle, manden som kun så sig selv, forældre for hvem “det gode ry” stod over hendes lykke, og en svigermor, der gradvist ødelagde hendes ægteskab.
***
Krisen ramte en uge efter, de var tilbage i København.
Datteren græd af mavepine, Rikke havde ikke sovet to nætter.
Da pigeungen langt om længe faldt i tung søvn, satte Rikke sig på køkkengulvet og lukkede øjnene.
Hoveddøren smækkede op, Daniel kom hjem med et særligt dårligt humør.
Hvorfor står der affaldsposer i gangen? kastede han ud uden hilsen.
Rikke svarede ikke. Hun manglede styrke. Bare at åbne munden virkede umuligt.
Jeg taler til dig! han sparkede til hende på vej ind i køkkenet. Rejs dig og tag det ud. Nu.
Tag det selv, sagde hun stille. Jeg kan ikke mere. Min ryg gør ondt, jeg vil bare sove én eneste time, Daniel. Bare én.
Kan du ikke?! han greb hende i morgenkåben og hev hende op.
Stoffet revnede.
Se på hende, prinsessen er træt! Andre føder fem børn og arbejder på marken, men hun segner helt.
Pigen i børneværelset vågnede og begyndte at græde højt. Daniel, rasende, løb derind.
Igen! Nu skriger hun igen! han ruskede vuggen hårdt. Hold nu kæft!
Barnet blev stum af skrig, skræmt fra vid og sans.
Rikke stormede ind, prøvede at skubbe Daniel væk.
Rør hende ikke! Gå væk!
Hun har spoleret mit liv! Daniel hævede hånden og slog Rikke i ansigtet.
Hun røg ind mod væggen, slog baghovedet mod skabet.
Sorte pletter for øjnene. Allerværst: Daniel stoppede ikke.
Han gik hen og kneb barnet ondt i benet.
Pigens skrig var så desperat, at Rikke aldrig havde hørt magen.
Noget knækkede indeni hende. Medlidenhed med sig selv, træthed, ligegyldighed overfor datteren alt det var væk på et sekund.
Kun vrede var tilbage.
Rikke greb en tung porcelænsfigur, en absurd gave fra svigermoren, og trådte tættere på ham.
Hvis du rører hende én eneste gang til, snerrede hun, figuren hævet, så knuser jeg dit hoved.
Skrid.
Daniel blev paf.
Rækker du hånd mod mig? Du er i min lejlighed!
Lejligheden er købt under ægteskabet, svarede Rikke, roligt, realkreditten er betalt af mine barselsdagpenge, dine bonusser, og afsluttet med mine forældres penge. Halvdelen er min.
Men lige nu er jeg ligeglad. Gå, før jeg kalder politiet og får skaderne dokumenteret.
Jeg har mærker i ansigtet, Daniel, og mit barn får blå mærker.
Du kommer ikke i fængsel men jeg skal gøre dit liv til et helvede. Du ender med at arbejde for jurister resten af livet.
Rikke gik ud og ringede efter politiet.
***
Det hele trak ud. Daniel prøvede at få sin mor og søster med ind over; de ringede og skrev truende beskeder til Rikke, men hun søgte ikke forsoning hun blokerede alle deres numre.
Da hendes egne forældre forsøgte at skabe forsoning, lukkede Rikke dem ikke ind i opgangen.
Enten står I bag mig, ellers må I glemme hvor jeg bor.
Jeres svigersøn rakte hånd mod jeres nyfødte barnebarn. Hvis det er normalt for jer, har vi intet at snakke om.
Faren jamrede, moren græd, men da de så blå mærket på barnebarnets ben, blev de tavse.
De indrømmede begge, at rå vold mod et spædbarn ikke kan forsvares.
Rikke nøjedes ikke med en skilsmisse hun gik op på Daniels arbejde. Tavs, rolig, med en mappe papirer.
Hun startede intet sceneri, hun viste bare vagtchefen en gammel bekendt af hendes far optagelserne fra babyalarmen. Daniel havde selv installeret den før fødslen.
Alt var på video… også det i børneværelset.
Daniel blev bedt om at trække sig selv. Ry og omdømme betyder alt i firmaet, ingen ville have den ballade.
Da svigermoren hørte om fyringen, fik hun blodtryksfald, og Katrine tav straks af skræk for, at Rikke ville lække videoen online de havde mange fælles bekendte.
***
Nu bor Rikke i fred. Der er ikke altid penge nok, men hun beklager sig ikke.
Daniel frasagde sig sin andel i lejligheden til gengæld for sparede børnebidrag, det passede Rikke fint.
Mandens familie glemte barnet med det samme; faren ser hende aldrig.
Til nye bekendtskaber siger Daniel nu, at han aldrig har været gift.
